Uden ekko af Anne Holt

Oprettet: 01.02.2002 - 09:00

Bog: "Uden ekko" af Anne Holt

Bogens forside

Kriminalroman - Efter et halvt år i eksil i et italiensk kloster skal kriminalassistent Hanne Wilhelmsen rede trådene ud i en kludret mordefterforskning, hvilket ikke er populært hos alle kolleger.

Forfatter: 
Anne Holt
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
386
Lån bogen - Køb bogen

Det er december: sneen er faldet, juletravlheden og julefrokosterne er sat ind. Bag politigården i Oslo finder man liget af den feterede kok og restauratør Brede Ziegler, der viser sig at være både dolket og forgiftet. Hanne Wilhelmsen har orlov,  Billy T er konstitueret leder af efterforskningen, men alting går galt: Billy T har tandpine, og det er vist ikke det eneste problem han har. Han har svært ved at koordinere sig selv og endnu sværere ved at koordinere undersøgelsen, der stritter til alle sider. Resultatet bliver da også store, pinlige avisoverskrifter.

Midt i det forstemmende rod vender Hanne Wilhelmsen tilbage. Efter hændelser, der fulgte samleveren Cecilies død (Død joker, 2000), er hun lagt på is af Billy T, af hendes og Cecilies fælles venner og af stort set alle kollegerne. Hun arbejder sig igennem alt materialet og finder selvfølgelig noget, der sætter gang i sagerne og fører til gådens løsning.

Selv om folk står i kø for at være venner med offeret, er der alligevel ingen, der kender ham, og som undersøgelsen slingrer af sted, opdager man, at der er rigtig mange, der kunne være interesserede i at skaffe ham af vejen enten af økonomiske, faglige og/eller personlige grunde. Jeg røber vist ikke for meget af plottet ved at fortælle, at det drejer sig om et rigtigt utiltalende, selvcentreret individ.

Uden ekko's struktur er lidt speciel, den er opbygget af en række kapitler, der hver især handler om en person, og man kan som læser i starten kun gisne om vedkommendes relation til hovedhandlingen. Men kompositionen er stram, og man ledes sikkert og professionelt hen til gådens løsning uden i utide at kunne gætte sagens rette sammenhæng.

Bogens titel refererer til myten om Narkissos og Ekko, hvor Narkissos forelsker sig i sit eget spejlbillede og afviser Ekkos kærlighed. Offeret viser sig da også udelukkende at være optaget af sig selv og sit image - der er tale om selviscenesættelse på et meget højt plan. Men han er tom, han har intet ekko. En parallel drages i bogen til Hanne Wilhelmsen, der vender sin sorg over Cecilies død indad og nægter at erkende andres sorg - og parallelt med Hannes optrævling af sagen oplever vi, hvorledes hun selv vender tilbage til livet.

På det private plan refererer meget i Uden ekko til, hvad Hanne Wilhelmsen kom ud for i forgængeren Død joker, og det er en af de serier, hvor det er et handicap ikke at læse bøgerne i kronologisk rækkefølge. Men bortset fra det er Uden ekko en velskrevet og spændende kriminalroman, der er flot oversat af Ilse M. Haugaard.

Gyldendal, 2001. 386 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.