Tulipanfeber af Deborah Moggach

Oprettet: 17.12.2001 - 09:00

Bog: "Tulipanfeber" af Deborah Moggach

Bogens forside

Amsterdam i 1630'erne; Sophia Sandvoort sidder model sammen med sin meget ældre mand; Da hun forelsker sig i maleren, breder ulykkerne sig som ringe i vandet.

Forfatter: 
Deborah Moggach
Udgivet: 
2001
Forlag: 
Valby : Borgen
Sidetal: 
287
Lån bogen - Køb bogen

Tulipanfeber er en charmerende, elegant og medrivende forvekslingsroman om kærlighed og begær i 1600-tallets Amsterdam.

Amsterdam var i 1630'erne en blomstrende by. Købmændene tjente gode penge på handel med varer fra de nye kolonier, smukke huse skød op langs kanalerne, og der var bud efter malere til at forevige byens driftige borgere. Samtidig hjemsøgtes byen imidlertid af en vanvittig spekulation i tulipanløg. Et enkelt løg af den rigtige varietet kunne omsættes for svimlende beløb. Da tulipanfeberen var på sit højeste, kunne et løg skifte ejer flere gange om dagen, fattigfolk blive rige og velhavere miste deres formuer fra den ene dag til den anden.

Den velhavende købmand Cornelis Sandvoort hyrer en ung maler, Jan van Loos, til at male et portræt af sin unge, smukke hustru og ham selv, en aldrende herre. Den unge frue, Sophia, og maleren forelsker sig i hinanden, mens hun sidder model for ham.

Den plan, de to elskende sætter i værk for at føre Cornelis bag lyset og skabe sig en fremtid sammen, er noget at det mest dumdristige, man kan forestille sig. Planen involverer Sandvoort-parrets tjenestepige, Maria. Også hun har en elsker, og hendes amourøse affære bærer frugt - men hendes elskede forsvinder. Så tilbage står en gravid tjenestepige, der burde sendes på porten, en ung frue, der elsker en anden end ægtemanden, og en ægtemand, der brændende ønsker sig en arving. 

Dén situation udnyttes af kvinderne. De bilder Cornelis og den øvrige omverden ind, at det er Sophia, der er gravid, og Maria redder sit skind og kan blive i tjenesten. Den videre plan er så, at satsningen på ét enkelt tulipanløg skal skaffe penge nok til at sikre Jan og Sophia et nyt liv i kolonierne, når fødslen er overstået. I bedste Holberg-stil får også Jan van Loos' tjener en yderst vigtig rolle at spille. Hvordan den ambitiøse plan føres ud i livet, med højrisiko for at blive afsløret, skal ikke røbes her!

Deborah Moggach har fantaseret over, hvilken historie der mon kan gemme sig bag et typisk flamsk maleri af et borgerligt ægtepar fra den nederlandske storhedstid. Den historiske ramme virker troværdig, og beskrivelsen af tiden og byen er stemningsfuld.

Historien fortælles i små kapitler med skiftende synsvinkel. En finesse er de små citater, der indleder hvert kapitel, for det meste i form af moralske sentenser som f.eks. Den, der griber efter alt, mister alt. Eller Enhver synd bringer sin straf med sig. De virker unægtelig uheldssvangre, så man læser spændt videre med en forventning om, at nu må det da gå galt…

"Tulipanfeber" er en læseværdig og underholdende lille roman, der mere er en moralsk komedie end en romantisk kærlighedshistorie.

Borgen, 2001. 287 sider

BogWeb - 17. december 2001

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.