Tre sekunder af Anders Roslund, Børge Hellström

Oprettet: 13.04.2010 - 13:15

Bog: "Tre sekunder" af Anders Roslund

Bogens forside

Krimi - Piet Hoffmann er hemmelig politagent med den opgave at infiltrere den polske mafia i Sverige - I forbindelse med et narkodrab kommer kriminalkommissær Ewert Grens på sporet af Hoffmann, som

Forfatter: 
Anders Roslund
Oversætter: 
Dorthe Nors
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
612
Lån bogen - Køb bogen

Der her må blive en af årets absolut bedste spændingsromaner. Bogen er ikke bare forrygende underholdning og sideslugende spænding, men har også noget på hjerte.

Piet Hoffmann er polsk født, tidligere dømt narkokriminel, men har i ni år arbejdet som hemmelig agent for det svenske politi under dæknavnet Paula. Ved siden af sit dødsensfarlige hemmeligholdte dobbeltspil, er han en kærlig familiefar i et lykkeligt ægteskab.

Piet er efterhånden blevet et betroet medlem af en gren af den polske mafia, Wojtek, og selvom en narkohandel ender med et mord på en ligeledes hemmelig dansk agent, bevarer han sin stærke position i forbryderorganisationen. Wojtek vil have ham til at overtage narkomarkedet i de svenske fængsler, og med hjælp af sin styringsofficer inden for politiet bliver Piet arresteret og manipuleret ind i fængslet i Aspsås. Hvis hans forehavende lykkes vil politiet få en enestående chance for at levere et ordentligt anslag mod denne organiserede kriminalitet, men hvis Piets dobbeltspil opdages, er han dødsdømt …

Planen ser ud til at lykkes, men den politimand, vores gamle kending fra andre af Roslunds bøger, nemlig den stædige, erfarne Ewert Grens, som er sat på ovennævnte mord, men hvis efterforskning manipuleres ovenfra, kommer på sporet af Piet, og så bryder helvede løs ...

Som nævnt er dette en særdeles vellykket og læseværdig thriller, og det er der mange gode grunde til:
- Hovedpersonen Piet er ikke nogen helt i ordets egentlige forstand, men han er skildret så intenst og sympatisk, at man som læser bare ønsker, at det må gå ham godt.
-Blandingen af fakta og fiktion fungerer optimalt, og handlingen er simpelthen så fermt konstrueret, at bogens over 600 sider bare flyver af sted.

Forfatterparret har et unikt indblik den kriminelle verden og livet inden for murene i de svenske fængsler, og dette, kombineret med oprigtig forargelse og indignation over politiets ofte hemmelige måde at bekæmpe forbrydelser på, giver romanen en ekstra dimension af kritisk samfundsskildring.

Som læser tvinges man derved til at forholde sig til en række moralske, politiske og juridiske spørgsmål om det perfekte retssamfund, vi alle er en del af.

Roslund & Hellstrøm har nu fem krimier bag sig, og med denne, som i øvrigt blev kåret til årets bedste i Sverige i 2009, har de skrevet sig ind i genrens superliga.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.