Trækfugle af Marianne Fredriksson

Oprettet: 03.03.2008 - 13:06

Bog: "Trækfugle" af Marianne Fredriksson

Bogens forside

Svenske Inge og chilenske Mira mødes tilfældigt, efter Mira har boet mange år i Sverige. De har meget at give hinanden og oplever også derigennem deres egne livsforløb på godt og ondt

Forfatter: 
Marianne Fredriksson
Udgivet: 
2000
Forlag: 
Fremad
Sidetal: 
186
Lån bogen - Køb bogen

Intens og inderlig bog, som på én gang er et kammerspil om venskab og en reportage fra den verdenspolitiske scene om diktaturets ofre.

Anbefalet af bibliotekar Mie Henriksen, Hammel Bibliotek

Første del af bogen er en hverdagsnær skildring af to kvinders tilfældige møde og det venskab, der prøvende spirer frem imellem dem. De er begge midaldrende og fraskilte, Inge er en svensk lærebogsforfatter, Mira er oprindeligt flygtning fra Chile. De er begge lidt forslåede sjæle, kæmper med kulturforskelle og åbner sig kun langsomt for hinanden. Inge har opbygget en mur omkring sig ved hjælp af intellektuel distance, som kvinden fra en anden verden er i stand til at gennemtrænge. Mira har på sin side fortrængte erindringer, som brydsomt kommer op til overfladen.

Samtidig med at de to kvinders netværk inddrages i handlingen, åbner bogens perspektiv sig. Mira har to voksne sønner, som også bor i Sverige, men efterhånden finder vi ud af, at hun har haft endnu en søn, som blev dræbt i Chile, samt en datter som er blandt de talrige sporløst forsvundne. Inge har to døtre, som studerer i London. Her har de gennem årene besøgt deres far, som blev gift med en engelsk kvinde efter skilsmissen. Den ene af pigerne er blevet kæreste med en eksilchilener. Dennes advokatmor har selv ar efter skræmmende oplevelser i sit hjemland og inddrages nu i eftersøgningen af Miras datter.

Vi hører uhyggelige beretninger om traumatiske oplevelser i diktaturets Chile. Samtidig kommer Inge på sporet af sin eksmands smertefulde hemmelighed. De to kvinders venskab og deres børns støtte hjælper dem til at bearbejde det, der er sket og finde en måde at forholde sig til nutiden på. Bogen handler i høj grad om at forsone sig med fortidens synder – både dem, man selv har begået og dem, der er begået mod én.

Marianne Fredriksson fortæller med sin vanlige sans for betydningen af hverdagslivets detaljer og kan se det store i det små: ”Der var så stille omkring bordet, at man kunne høre de levende lys blafre”. Hun har en seismografisk følsomhed over for små forskydninger i tonefald og sindsstemning og giver fortællingen flere facetter ved at lade synsvinklen skifte mellem de forskellige personer.

Romanen er velskrevet og vedkommende både på det psykologiske og det politiske plan.

Fredriksson, Marianne: 'Trækfugle'. Oversat fra svensk af Ina Nielsen efter 'Flyttfåglar'. Fremad, 1999. 187 sider 

Læs anbefalinger af flere bøger af Marianne Fredriksson:
Elskede barn
Huset ved kysten
Ifølge Maria Magdalene

Lån bogen på Bibliotek.dk eller Køb bogen

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.