To dronninger af Philippa Gregory

Oprettet: 23.02.2009 - 20:19

Bog: "To dronninger" af Philippa Gregory

Bogens forside

Henrik VIII er blevet enkemand, og gifter sig med tyske Anne af Cleves, Henrik synes, hun er for kedelig og forelsker sig i hofdamen Katarina Howard, Samtidig får hertugen af Norfolk placeret Jane

Forfatter: 
Philippa Gregory
Oversætter: 
Nina Bolt
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Cicero
Sidetal: 
408
Lån bogen - Køb bogen

Rænker, sex og rullende hoveder er nogle af ingredienserne i Philippa Gregorys nyeste Tudor-roman på dansk.

Philippa Gregory har skrevet en del historiske romaner og er meget optaget af livet ved Tudorkongen Henrik den ottendes hof. Det er ham med alle konerne, hvoraf én blev bandlyst fra hoffet, én døde i barselsseng, to mistede hovedet, et ægteskab blev annulleret, mens hans sidste kone var heldig at overleve ham.

Forfatterens nyeste roman på dansk omhandler hhv. fjerde og femte kone, dronningerne Anne af Cleves og Katarina Howard samt hofdamen Jane Boleyn, svigerinde til Anne Boleyn, som var kongens kone nummer to og mor til den senere regent Elisabeth den første.

Jeg har altid slugt, hvad jeg kunne finde om Tudortiden, især omkring Elisabeth den førstes regeringstid. Derfor klappede jeg i mine små hænder over 'To dronninger', som jo beskriver nogle skæbner, man ikke har hørt meget til.

Bogen er opbygget så man skiftevis får indblik i hver af de tre kvinders liv og tanker; Anne af Cleves, den lidt kluntede unge pige der kommer til det rige og sofistikerede engelske hof for at gifte sig med den dobbelt så gamle og ikke længere så virile konge. Katarina Howard, den purunge og naive hofdame der køres i stilling til at blive kongens femte kone, næsten inden Anne af Cleves får lagt sig i ægtesengen. Og ikke mindst den kølige og selvbedrageriske Jane Boleyn, der har været med hele vejen fra den første kone, Katarina af Aragoniens storhedstid.

Man får et billede af et dekadent hof ledet af en humørsvingende konge der tror sig almægtig, og derfor også er det! Kvinder og mænd ved dette hof skal vare deres tanker og tunger, og ve den person Kongens øjne falder på. Det skorter ikke på straffe og henrettelser for mere eller mindre forbudte foreteelser alt efter Kongens humør.

Jeg blev meget grebet af alle tre kvinders skæbne, og forfatterens bud på, hvad der egentlig foregik "bag slottes mure" virker plausibelt nok. Det er en grundigt fortalt fortælling, og Philippa Gregory formidler sin historie smukt og indfølende som altid.  Jeg sad ihvertfald tilbage med en lille klump i halsen over al den uretfærdighed der affødtes af en enkelt konges tyranni.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.