Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl

Oprettet: 26.09.2016 - 14:27

Bog: "Tit er jeg glad " af Jens Christian Grøndahl

Bogens forside

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl er en ægteskabshistorie, en bog om kærlighed, om familier og familierelationer.

Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
144
Lån bogen - Køb bogen

Denne roman føjer sig på smukkeste vis til et stort og vigtigt forfatterskab med sine refleksioner over livets tilfældigheder og sit kritiske blik på nutidens narcissistiske livsstil.

Jens Christian Grøndahls korte roman er formet som et brev fra den 70 årige Ellinor til hendes afdøde veninde Anna. Ellinors mand Georg er død for nyligt, og tomrummet efter ham afføder Ellinors trang til at se tilbage på sit liv som et væv af tilfældige hændelser, der formede hendes skæbne. Undervejs kaster hun et kritisk og sarkastisk blik på nutidens karriereræs og generationen af curling børn.

Det viser sig i beretningen, at Annas og Ellinors skæbnetråde er vævet sammen på ganske forunderlig men også ganske brutal vis. Anna havde nemlig et forhold til Ellinors første mand, et forhold der blev afsløret og afbrudt voldsomt ved en skiulykke, hvor de begge omkom. I tiden efter finder Ellinor og Annas enkemand Georg sammen, og Ellinor bliver stedmor for Annas to tvillingedrenge og følger deres opvækst og voksne liv som forældre. Der er megen hvas satire i skildringen af liv, hvor der er masser af narcissisme og jagt på statussymboler - men også en konfliktskyhed i forhold til børnene i en curling familie, hvor børnene pakkes ind i vat. Ellinor tillader sig et sted at spørge om en hastigt nedkradset tegning fra et af børnene måske kunne have været udført med lidt større omhu, hvilket resulterer i en forældrereaktion, hvor hun anklages for at have saboteret barnets selvværd.

Der er i det hele taget megen satire i Ellinors - og Grøndahls - fortættede og elegant løbende prosa med refleksioner også over menneskelige relationer generelt. Et eksempel: "Men det var telefonen, jeg kom fra. Som sagt, den ringer. Man vil ikke lade mig sidde alene, man vil ikke lade mig tro, at jeg er blevet urørlig i deres øjne, fordi døden har gæstet mit hus. Man vil have mig til at sætte ord på. Jeg må gerne græde, meget gerne, så de kan vise mig, at de tåler min utrøstelighed. Der er åbenbart ikke noget så rensende for selvfølelsen som at stille sig helt hen på kanten af en andens sorg og vise, at man ikke bliver svimmel (...)" Sådan!

Ellinor er datter af en enlig mor, og ikke blot det, hun er frugten af en forelskelse mellem en dansk pige og en tysk soldat fra besættelsesmagten, et barn af en feltmadras, en tyskertøs. Det er et spor og en skæbne, som Ellinor også må skrive ind i sit brev til sin afdøde veninde.

Bogens titel er et citat fra et vers af B. S. Ingemann:

"Tit er jeg glad, og vil dog gjerne græde;

Thi intet Hjerte deler heelt min Glæde (...)"

Denne fine dobbelthed rummer den livskloge og rummelige og overbærende, men også skarpt seende og ironiske lille roman, der på smukkeste vis føjer sig til et stort og vigtigt forfatterskab.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.