Tingenes tilstand af Lisbeth Brun

Oprettet: 21.11.2005 - 13:05

Bog: "Tingenes tilstand" af Lisbeth Brun

Bogens forside

Kristina er flyttet fra sin norske ægtemand Sverre, og sidder nu alene i et lille hus ved elven og leder efter sig selv som menneske og ikke som rollehavende i familiekrøniken

Forfatter: 
Lisbeth Brun
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
227
Lån bogen - Køb bogen

Den 35-årige Kristina ser tilbage på sit forliste ægteskab og på sin opvækst. En velfortalt og charmerende kvindelig udviklingsroman med mange små sidehandlinger.

Kristina er dansk og har netop forladt sin norske mand, Sverre. De har i otte år boet i et prægtigt selvbygget træhus ved elven i den norske ødemark, men ægteskabet er ikke lykkeligt, og der er heller ikke kommet  børn.

Kristina flytter ned i et lille hus i den nærliggende landsby, hvor hun ernærer sig som skrædder. Her har hun rig lejlighed til at se tilbage på sit liv og fundere over, hvorfor tingene er gået, som de er.

Kristina er vokset op som den yngste af tre på en højskole, hvor faderen var den rationelle forstander og moderen en frisindet og kronisk utro kunstnertype. Kristina er enspænder, og hun får lov til at gå sine egne veje, og lige inden hun flytter hjemmefra, har hun et forhold til en forskræmt flygtning på højskolen.

Så flytter Kristina til København, hvor hun starter som jordemoderelev. Det er ikke lige hende, og i stedet bliver hun bartender og senere skrædder. Hun lever et udsvævende liv og gør sig mange erfaringer, men så møder hun kærligheden i skikkelse af den solide norske tømrer, Sverre.

De flytter til Norge, men forholdet fungerer ikke. Kristina er skiftevis usikker, vred og ked af det, og hun konsulterer både alternative behandlere og en terapeut. Alt sammen uden resultat, og til sidst giver hun op, flytter ned i det lille hus i landsbyen, og ved bogens slutning er hun ved at flytte tilbage til Danmark.

Kristina fortæller sin historie i klip mellem nutid, barndom og ungdom. De mange små historier udgør tilsammen en moderne kvindelig kriseroman eller en udviklingshistorie, og tonen er på en gang let og selvironisk.

Lisbeth Brun (født 1963) debuterede tidligere på året med romanen "Nord for fjorden", og hun er en god fortæller med meget på hjerte. "Tingenes tilstand" er charmerende og stofmættet, og selv om den måske stritter lidt i flere forskellige retninger, er det en lovende roman. Som næsten jævnaldrende med forfatteren har jeg læst den som en slags generationsroman. Jeg glæder mig til at læse mere fra Lisbeth Bruns hånd.

Gyldendal, 2005. 227 sider. Kr. 249,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.