Syge sind af Minette Walters

Oprettet: 22.02.2005 - 11:56

Bog: "Syge sind" af Minette Walters

Bogens forside

Kriminalroman. Antropologen Jonathan Hughes forsøger at påvise, at en retarderet dreng 30 år tidligere fejlagtigt blev dømt for mord på sin bedstemor.

Forfatter: 
Minette Walters
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
468
Lån bogen - Køb bogen

I den søvnige kystby Bournemouth blev en ældre kvinde bestialsk myrdet for 30 år siden. I den samme lille by blev der på samme tidspunkt begået en massevoldtægt mod en 13-årig pige. De to sager må have en sammenhæng, men hvilken?

Voldtægtssagen blev dengang hurtigt afvist som opspind og lagt på hylden. I sagen om mordet på den ældre kvinde er hendes lettere retarderede barnebarn blevet dømt for mordet. Han begik kort tid efter selvmord i sin celle.

Denne sag bliver aktuel igen 30 år efter, da antropologen Jonathan Hughes medtager den i en bog om kriminalsager, hvori der er begået justitsmord. Han bliver efterfølgende kontaktet af det lokale byrådsmedlem George Gardener, der ligeledes er interesseret i, at sandheden endelig kommer frem. På trods af navnet er det en kvinde, en midaldrende snakkesalig pebermø, som samtidig med arbejdet med sagen er under behandling for en kræftsygdom.

Jonathan er farvet, og han er meget bevidst om sin etniske baggrund, følsom som en seismograf over for enhver antydning af racediskrimination. Dette umage par arbejder nu stædigt på at afdække, hvad der i virkeligheden skete dengang for 30 år siden – en vanskelig opgave, for sporet er i den grad blevet koldt …

Som altid afslører Minette Walters et skarpt blik for nuancerne i det engelske klassesamfund. Personerne er skarpttegnede med alle deres små psykologiske finurligheder: "Det er sin baggrund, han er bekymret for. Manden er antropolog. Det bliver ikke let at indrømme, at han er det uheldige resultat af en gadefejer fra Jamaica og en stuepige fra Hongkong, når han har gjort det til en vane at lade, som om han er en mørklødet hvid mand".

Vigtige redskaber til opklaring af forbrydelserne er ikke kun de kriminaltekniske spor, men i mindst lige så høj grad indsigt i de sociologiske og psykologiske bevæggrunde for, at mennesker handler, som de gør.

Bogen har et dokumentarisk præg med afhøringsprotokoller, breve og avisartikler indlagt som en form for brikker i puslespillet, og læseren kan således sideløbende med vore to hovedpersoner danne sig sit eget billede af, hvad der egentlig er foregået - være med til at lægge puslespillet. At forfatteren ikke har det sidste ord i forhold til, hvad der er SANDHEDEN, er noget af det fascinerende ved bogen. Hvis man holder af krimier med en snørklet intrige og omhyggelige miljø- og personskildringer, er der altså ikke noget at betænke sig på!

Oversat af Hanne Tang. Samleren, 2004. 468 sider. Kr. 349,- 
 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.