Svagpisser

Oprettet: 16.10.2012 - 19:02

Bog: "Svagpisser" af Harald Havsteen-Mikkelsen

Bogens forside

Efter et traumatiserende overfald må uheldige Robert kæmpe med en udspekuleret jurist, der vil tjene på hans overfald, og jobcentret, som vil sende ham i aktivering på Odense Avisdistribution

Udgivet: 
2012
Forlag: 
EC Edition
Sidetal: 
261
Lån bogen - Køb bogen

Svagpisser

Af Leif Kajberg

Robert er en fyr på 32, en ung mand der ikke rigtig har styr på sit liv. Sådan virker det i hvert fald, når man læser hans dagbogsnotater, som dækker en periode på knap 10 måneder. Dagbogsoptegnelsernes betroelser, følelsesregistreringer, nedkradsede børnerim, postkorttekster og faktuelle oplysninger (fakturaer, personlige arbejdsplaner m.m.) suppleres af sms-beskeder og uddrag af debatter fra nyhedsmediers webdebatter.

Få dig dog et liv, Robert, udbryder man gentagne gange undervejs i læseprocessen. Og jeg skal vare mig for letkøbte og malplacerede henvisninger til den virkelighedens Robert, der i de seneste uger har fået dele af folkedybet og BT og andre medier til højlydt og vedvarende at trampe i forargelsens harmonium.

Og alligevel: Robert, uforbederlige narcissist, tag dig dog sammen, mand! Få dog fingeren ud! Men det er en fejlanbragt kritik, for romanens Robert har rent faktisk et liv med nedture og opture, med en uforløst drøm om at komme til at arbejde med børne-TV og med et driftsliv, hvis rette forvaltning kræver både bevågenhed og rettidig omhu. Det ville nemlig være helt ved siden af at antyde, at Robert er Fynsmester i behovsudsættelse! Og han har sit sociale netværk. Robert er således en del af et farverigt beboerfællesskab i et odenseansk kolonihavemiljø. Det er fx her grønlænderen Silluk slår sine folder, og Silluk har enkelte træk til fælles med marginaliseret-grønlænder-i-Danmark-stereotypen. Han er på et tidspunkt ved at gå til i sanseløst druk - og her træder hovedpersonen Robert faktisk i karakter. Robert kommer op på dupperne, får tjekket situationen og dens alvor og sørget for, at der bliver drejet 112, således at Silluk kan komme til udpumpning på Universitetshospitalet. I kraft af denne spontant mobiliserede handlekraft får Robert oparbejdet en langvarig taknemmelighedskvote hos Silluk, der nærmest giver Robert status af uofficiel søn. Robert må på et tidspunkt også selv en tur på hospitalet til behandling og overvågning efter at have overfyldt sig med energidrikken Red Bull. Denne overdosis tilskudsenergi har som bieffekt styrket hans potens og stamina i en sådan grad, at han har sit hyr med at komme af med stiverten. Han må tage hånden til hjælp, men en sygeplejerske kommer utilsigtet til at forstyrre ham i dette forehavende. Det er en ubeskriveligt morsom episode.

Gennem dagbogen får man et indblik i hovedpersonens bestræbelser på at komme på ret køl efter et overfald, hvor han får frastjålet pengeseddel, kreditkort og mobiltelefon. Man følger sorgmuntert og fra en skæv vinkel Robert efter den traumatiske hændelse, hans forsøg på at bearbejde det skete og hans interaktion med myndigheder og behandlings- og rehabiliteringsapparatet (psykologsamtaler, hjælp til voldsofre m.m.). Robert kommer i kløerne på en dreven, lettere anløben jurist, der bl.a. har specialiseret sig i tilkendelse af erstatninger, udnyttelse af smuthuller m.m.

Man erfarer i starten af romanen, at Robert er i gang med et scorekursus - og instruktøren ScoreBrian lægger vægt på evidens. Han afspiller og kommenterer fx på replikudvekslinger i det virkelige værtshusmiljø, hvor det gælder om at identificere og jage byttet og få det i folden via træfsikre og respons-fremkaldende replikker. Men faktisk bliver den let korpulente og ikke just supertjekkede Robert efterhånden ganske ferm til at score og opnår tilmed lærerens anerkendende bemærkninger, når denne et par gange møder kursisten Robert på et værtshus og oplever ham i autentiske scoresituationer.

Romanens jeg-figur og uheldige helt navigerer rundt i Odense og omegn med underlivet som GPS. Det gælder om at få noget på den dumme, den næsten konstant dunkende fallos kræver sin ret, og hyppigt føres Robert til værtshuse, hvor han kaster sig ud i den ædle scoringsdisciplin, ofte efter at have nedsvælget en hulens masse bajere. Men hans ikke altid lige heldige erobringer finder også sted andre steder fx i et fly på vej til Kreta, som deltager i en tur arrangeret af foreningen Hjælp Voldsofre, og i et kolonihavehus. Til sidst får han også nedlagt den skønne i starten nærmest uopnåelige grønlandsk-danske Ane, datter af Silluk fra kolonihavemiljøet.

Robert udstiller klart nogle sen-infantile træk, og han er, emotionelt, et letbevægeligt gemyt. Alligevel er han livsduelig på sin egen facon og i stand til at "performe" smart  og situationsbestemt og klare sig gennem tilværelsen ved at få andre til at åbne døre for sig og ved opfindsomt at gribe opdukkende chancer i gråzonen mellem (acceptabel) kreativitet og plat og fusk. Robert insisterer på at leve et lystfyldt liv, et liv præget af udfoldet kreativitet, varmt og trygt socialt samvær, fest & farver og muligheder for at kunne agere spontant og målrettet, når libidoen kræver sin ret. Han holder fast i sine forestillinger om at arbejde med børne-TV. Godt nok er han uddannet lærer, men hvis man nu vil noget andet end folkeskolen og mener, at man har kompetencer og begavelse til andet og mere end at spotte børn med ADHD og gå i dialog med krævende og egoistiske forældre, så fastholder og forsvarer man naturligvis sit drømmeprojekt inden for børne-TV -- Robert afviser med sin livsførelse den slagne vej og lægger distance til stramrøvede og arbejdspuritanske systemrepræsentanters tvangsaktivering og krav om at droppe finfølelsen og tage selv de usle job. Ved som en senmoderne Aladdin at give efter for sine impulser og indskydelser, også de erotiske, og insistere på retten til at realisere sine kreative evner giver Robert fuckfingeren til tidens ideologisk ensporede og rethaveriske politiske tugtemestre og alle deres yde-før-du-kan-nyde-fraser og deres gør-din-pligt-kræv-din-ret-klichéer. For ret beset har Robert jo blot tilpasset sig det kapitalistiske overflodssamfund med dets reklameformidlede forkæl-dig-selv-budskaber. Han tager jo netop opfordringerne til at satse på umiddelbar behovstilfredsstillelse, forbrug og luksus til sig. Og hvorfor skal nydelse, pirring og konsum være begrænset til det bedre borgerskab og den velstillede overklasse med deres rich kids, som lejlighedsvis skejer ud, kører ræs i superslæder og skaber sig åndssvage på Gammel Skagen og Strandvejen? Og så meget har Robert jo heller ikke at gøre godt med. Når han overlever økonomisk og ikke falder helt igennem, skyldes det for en stor del de midler, der tilflyder ham i form af ydelser, erstatninger o.l. og hvad han ellers kan fremskaffe i kraft af improviserede forbrugslån og "kreative" træk på dankortet. Med til at holde ham oven vande i perioder er desuden forældrenes og en farmors gavmildhed - moren kombinerer lejlighedsvis omsorg og bekymring for sønnens liv med dets genvordigheder og fortrædeligheder med en økonomisk håndsrækning. På samme måde kan Robert slå faren for lidt penge, når akutte udgifter er i anmarch.

Så selv om Robert dalrer rundt og på en ikke synderligt viljefast og målbevidst facon forfølger en lykkedrøm, der ikke virker alt for fast i konturerne, er det i høj grad spørgsmålet, om han fortjener det nedsættende prædikat svagpisser.  Et par gange i handlingsforløbet er der nemlig en person, der i vrede og irritation giver ham netop denne nedsablende karakteristik: Svagpisser!   

Det er Harald Havsteen-Mikkelsens romandebut, og signalementet af den dagbogsskrivende Robert trigger og provokerer, men det sætter også tanker i sving. Som læser indføres man i et univers af brogede menneskeskæbner i en stor dansk provinsby - Odense - i slutningen af nullerne og i starten af 10'erne (formentlig) og iagttaget og registreret med stor sproglig præcision og veloplagthed. Harald Havsteen-Mikkelsen gengiver med stor indlevelse, hvordan man gebærder sig sprogligt i forskellige miljøer (sagsbehandlere, aktiveringsansvarlige, værtshusgæster, "alternative" eksistenser, humanistiske iværksættere og syrede skrivecoaches m.m.).

Harald Havsteen-Mikkelsen er tillige en stor humorist; der er sekvenser i romanen, der er hylende morsomme og får læseren til at knække sammen af grin.

Harald Havsteen-Mikkelsen: Svagpisser. Aarhus: EC Edition, 2012. 261 s. ISBN 978-87-91392-75-7

Leif Kajberg er bibliotekar og bor i Bagsværd.

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.