Sultekunstnerinde af Lotte Inuk

Oprettet: 24.01.2005 - 17:04

Bog: "Sultekunstnerinde" af Lotte Inuk

Bogens forside

Da Charlotta flytter til Grønland sidst i 1970'erne får hun det svært, både med sig selv og sin plads i samfundet - Anoreksien bliver den farli

Forfatter: 
Lotte Inuk
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Tiderne Skifter
Sidetal: 
350
Lån bogen - Køb bogen

Nuuk, Grønland. Is-polarnætter og nordlys. 1978. Charlie er 13 år, 168 cm høj og vejer 28 kilo. På dette sted og tidspunkt er der ikke mange registrerede tilfælde af den barske sygdom anoreksi. Faktisk mener lægen, der stiller diagnosen, ikke at der er fortilfælde i landet.

Fortællingen foregår i to plan markeret med forskellige skrifttyper. På det ene plan følger man hovedpersonens tilstand, efter hun er blevet indlagt på sygehuset. I flere uger bevidstløs, men alligevel til stede, drømmende, oplevende syner. På det andet plan får vi i tilbageblik hele optakten og årsagerne til, at hun nu er endt, som hun er med et liv i en forestillingsverden, hvor selv tandpastaen kan indeholde kalorier.

Ind imellem alt dette er der smukke billedskabende beskrivelser af den storslåede grønlandske natur.

Hovedpersonen i romanen, Charlotta, kaldet Charlie, flytter som 11-årig med sin mor til Nuuk i Grønland, da moderen har fået arbejde deroppe. Tilværelsen som fremmed, lyshåret dansker, der ikke kender sproget i Grønland, er barsk. Den falder ovenikøbet for hende sammen med puberteten, hvor man famler sig frem med kærester, drikkeri, rygning og venner.

Charlie får en meget god veninde i Malou. Efter en periode, hvor de hænger lidt ud med forskellige drenge, finder Charlie ud af, at det er Malou, hun er forelsket i. Hun erklærer hende sin kærlighed skriftligt, og det uundgåelige sker: Malou vender hende ryggen. Da Charlie også er blevet udsat for flere overgreb af forskellige voksne mænd, hun træffer, bliver mobbet i skolen og er på kant med moderen, bliver det hele for meget. Hun begynder at lade være med at spise. Fra nu af drejer det hele sig om at "sige nej", lade som om, skjule. Og først og fremmest kontrol, kontrol, kontrol.

Lotte Inuk skriver så indgående om hvorfor og hvordan, at man virkelig begynder at forstå anoreksiens væsen.

Forfatteren lever heldigvis i bedste velgående, hvilket betyder, at man stik imod sædvane kan gisne realistisk om slutningen. Bogen er en hudløs, ærlig beretning om for enhver pris at ville miste tyngde i denne verden. Og Lotte Inuk har skrevet en bevægende selvbiografisk roman om sin anoreksi. Mest for voksne.

Tiderne skifter, 2004. 350 sider. Kr. 298,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.