Sukkerburet af Connie May Fowler

Oprettet: 02.03.2006 - 09:05

Bog: "Sukkerburet" af Connie May Fowler

Den amerikanske forside

Fabulerende roman fra 1960'ernes Florida om to ægtepar fra den lavere hvide middelklasse, deres børn og deres forhold til kærlighed og seksualitet samt om den sorte kvinde, der i det skjulte følger

Forfatter: 
Connie May Fowler
Udgivet: 
1992
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
325
Lån bogen - Køb bogen

Kærlighed, fortrydelse og sukker er blot nogle af ingredienserne i denne smukke og fabulerende roman fra Sydstaterne i tiden efter 2. verdenskrig.


Anbefalet af bibliotekar Jette S. F. Holst, Middelfart Bibliotek


For at være ærlig går jeg som regel i en bue uden om romaner med betegnelsen magisk realisme. Jeg har aldrig læst ”Åndernes hus” af Isabel Allende færdig – faktisk har jeg ikke engang set filmen. Men Connie May Fowlers roman læste jeg første gang for flere år siden uden at vide, at den kunne betegnes som magisk realisme, og jeg synes, det er en fantastisk bog. Så måske skal jeg give Allende en ny chance?

”Sukkerburet” er en roman, der fortælles gennem flere stemmer. Inez Temple er negerkvinden, der starter og slutter romanen, og igennem hende kommer vi i kontakt med to familier, Rose Looneys og hendes veninde Eudora Jewels.

Rose er gift med Charlie, og allerede på den første dag i deres bryllupsferie, er der dårlige tegn. Rose elsker Charlie højt, men han er ikke nem at holde på, og gennem hele deres ægteskab er hun altid i tvivl om hans følelser og hensigter.

De har et turbulent ægteskab, og en dag slår Charlie Rose en gang for meget. Sønnen Emory lægger sig  imellem, og resultatet bliver, at han sendes bort til en onkel, der ejer en sukkerplantage.

På plantagen møder han markarbejderen Soleil Marie, som, udover at tro på Jesus og Jomfru Maria, også tror på voodoo og Haitis guder. Men bortset fra troen er der også andre problemer, for Emory er hvid, og Soleil Marie er sort, og det går bare ikke i Sydstaterne på den tid.

Så der er masser af problemer, og den kærlighed, som burde gøre det nemt at leve sammen, gør det i virkeligheden endnu sværere. Personerne tør ikke stole på kærligheden, og selvom de egentlig ønsker at gøre det gode, ender de tit med at gøre det modsatte.

Connie May Fowler skriver forrygende. Kærligheden er det sukkerbur, hovedpersonerne kæmper for at komme ud af, og samtidig er det kærligheden, som holder dem sammen og som gør, at de ikke falder fra hinanden.

En meget smuk roman, som man ikke bør snyde sig selv for.

Oversat fra engelsk af Vibeke Houstrup Christensen efter 'Sugar case'. Lindhardt og Ringhof, 1992. 325 sider

Læs mere på Connie May Fowlers hjemmeside

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.