Storesøster af Gunnar Staalesen

Oprettet: 31.03.2017 - 00:23

Bog: "Storesøster" af Gunnar Staalesen

Bogens forside

Varg Veum får et overraskende besøg på sit kontor af en kvinde, han aldrig har set før. Hun præsenterer sig som hans halvsøster, og hun har en opgave til ham.

Forfatter: 
Gunnar Staalesen
Oversætter: 
Ilse M. Haugaard
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
319
Lån bogen - Køb bogen

I attende roman om Varg Veum viser Gunnar Staalesen sig fra sin allerbedste side: En god og spændende historie, et godt plot og masser af humor og lune.

Varg Veum er næppe kommet sig over de personlige anklager i foregående bind, ’Ingen er så tryg i fare’, før han får en ny sag, som udfordrer ham på flere måder. Han bliver opsøgt at en ældre kvinde, Norma, som vil have ham til at hjælpe med at finde hendes gudbarn, som er forsvundet. Det er der for så vidt ikke noget særligt ved, men det specielle er, at Norma er hans halvsøster. En søster, han godt vidste fandtes, men som han ikke har gjort noget for at få kontakt til. 

Varg Veum går i gang med opklaringsarbejdet, som viser sig at være vanskeligt. Den unge kvinde, som er flyttet til Bergen fra Haugesund, er pludselig forsvundet fra den lejlighed, hun deler med to andre kvinder, og ingen har hørt fra hende i 14 dage. Politiet tager ikke sagen alvorligt, hun dukker nok op igen, mener de. I sin efterforskning føler Veum hele tiden, han løber panden mod en mur, og at de fleste, som han har kontakt med, ved mere, end de vil ud med. Det drejer sig både om de unge kvinder i den fælles lejlighed og den unge kvindes mor. Veums søgen tilbage i tiden bringer ham i fare, men ved stædigt og vedholdende arbejde, nærmer han sig en opklaring.

”Frem og tilbage er lige lang, havde jeg lært. Men det er omvejene man lærer noget af, havde jeg senere opdaget. ”

Samtidig med at Veum forsøger at finde ud af, hvad der er sket med den forsvundne kvinde,  finder han også ud af mere om sin familie. Selv om det er sjældent, at man får kendskab til de hemmeligheder, som forældrene har taget med sig i graven, får han alligevel kendskab til en række forhold, som han ikke vidste noget om.

Som altid var jeg godt underholdt af Gunnar Staalesen. At læse ham er som at komme hjem. Det er trygt og velkendt at komme til Bergen, bogen er fyldt med lune, og lige når jeg tror, at nu har jeg styr på det hele, så kommer der alligevel en gedigen overraskelse.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.