Stoner af John Williams

Oprettet: 19.01.2016 - 20:00

Bog: "Stoner" af John Williams

Bogens forside

Husmandssønnen William Stoner fra Missouri, USA, bliver i 1910 sendt på landbrugsskole, men vælger litteraturens verden, bliver universitetslærer og vender ikke senere tilbage til forældrenes gård.

Forfatter: 
John Williams
Oversætter: 
Jens Christian Grøndahl
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
302
Lån bogen - Køb bogen

Sjældent har jeg læst en roman, der har gjort så massivt et indtryk på mig som “Stoner”. Det er ganske enkelt en fremragende bog, som alle bør læse.

William Stoner bliver født ind i en ludfattig bondefamilie i slutningen af 1800-tallet, og han vokser op med omsorgsfulde, omend dårligt uddannede forældre, der er tilfredse med, at leve et nøjsomt og arbejdsomt liv.
Mod alle odds bliver Stoner indskrevet på universitetet i Missouri, hvor planen er, at han skal studere landbrug, hvorefter han skal vende hjem til familiens farm. Stoner bliver dog bidt af faget litteratur, som han skifter over til, og dermed er hans fremtid også ændret.

Som færdiguddannet bliver Stoner ansat som underviser i engelsk litteratur ved sit gamle universitet, og her er han landet på sin rette hylde, for han elsker sit job (men ikke altid sine kolleger og heller ikke altid sine studerende).

Den succes Stoner har i arbejdslivet følger dog ikke med i privatlivet. Forholdet til forældrene forværres da de ikke forstår hvad man skal bruge engelsk litteratur til, og forholdet bliver ikke bedre da Stoner møder Edith, som han forelsker sig brændende i. Hvorfor han ser et lys i Edith er besynderligt, for hun er mentalt fraværende og udviser ikke den store interesse for Stoner, der dog er forblændet af hende.

Det umage par bliver efter en kort periode gift, og efter et par år får de datteren Grace, der er sin fars øjesten. Edith kan dog ikke kapere, at far og datter har et nært forhold, så hun modarbejder Stoner og sørger for at spille far og datter ud mod hinanden – i en sådan grad, at Grace distancerer sig markant fra sin far og nærmest ændrer adfærd og personlighed.

Mens der er rod i privatlivet underviser Stoner videre, han indleder et forhold til universitetskollegaen Katherine Driscoll, der er ung nok til at være hans datter. Dette forhold er dog tæt på, at koste Stoner sit job, og han redder hun med nød og næppe sit levebrød.

Romanen om Stoner´s liv er både rørende, grusom, bevægende og medrivende. Bogen er skrevet i et nøgternt sprog, det er ret beset en fortælling om en almindelig mand, der bliver lærer og som bliver behandlet skidt i sit parforhold. Det er en banal fortælling, der er smukt og overbevisende skrevet, og sjældent har jeg set så overbevisende personbeskrivelser.

“Stoner” er en umådeligt læseværdig bog, der opfylder alle de ønsker den kræsne læser har, og jeg kan derfor kun anbefale bogen på det varmeste.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.