Doña Lucrecia er lykkeligt nygift med den velhavende enkemand og kunstsamler don Rigoberto; hun ønsker nu kun at vinde sin unge stedsøns hjerte – men hvornår bliver kærligheden mere end moderlig?
Alfonso er lige i starten af puberteten – kun et barn, tænker hun, og en hel lille engel ligner han også – men hun bliver alligevel opflammet af hans tilbedelse, og hvem forfører egentlig hvem, når det kommer til stykket? Som læser bliver man aldrig helt klar over, om drengen faktisk er den rene uskyldighed, eller han i virkeligheden snarere er en djævel. Lucrecia retfærdiggør sit forhold til stedsønnen med, at det virker som krydderi i ægteskabet: ”Han var det barn, som renæssancemalerne tilføjede sovekammerscenerne, for at elskovskampen skulle virke endnu hidsigere som modstykke til denne renhed”. Hendes mand er dog ikke nødvendigvis enig, men jeg skal ikke her røbe, hvordan den usædvanlige ”ménage à trois” afsluttes …
Den store peruanske forfatter har været præsidentkandidat i sit hjemland og har tidligere skrevet bøger med socialt og politisk indhold. Med denne underfundige erotiske fortælling er han i en ganske anden, mere letbenet boldgade, men stadig med et vældigt fortællemæssigt overskud og et blomstrende sprog.
De frimodige seksuelle skildringer i stil med ”Decameron” antager pastichens karakter, når teksten samtidig omtaler nymodens fænomener som P-pillen og tydeligvis foregår i moderne tid. Stilen er svulstigt detaljerig og ikke uden humor, specielt i den minutiøse skildring af don Rigobertos aftenlige renselsesritualer, hvor hver ugedag er viet til en bestemt legemsdel.
Som noget helt specielt er der i bogen indarbejdet 6 reproduktioner af såvel klassiske som moderne malerier af kunstnere som Fra Angelico, Tizian og Francis Bacon. Disse motiver får mæle med skiftende fortællerstemmer og fortolkes på en måde, der sætter bogens handling i relief.
I den selvstændige fortsættelse ”Don Rigobertos hæfter” fra 2000 tager historien tilsyneladende en ny drejning …
Oversat fra spansk af Peer Sibast efter 'Elogio de la madrasta'. Klim, 1993. 176 sider
Kommentarer