Spøgelser, overalt af Judith Hermann

Oprettet: 16.11.2004 - 09:37

Bog: "Spøgelser, overalt" af Judith Hermann

Bogens forside

Fortællinger, der foregår rundt om i Europa, med kvinder og følelser som bindeled - Om relationer og følelser, om uafsluttede regnskaber mellem følelsesmæssigt forbundne mennesker - og om kærl

Forfatter: 
Judith Hermann
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Høst
Sidetal: 
190
Lån bogen - Køb bogen

En novellesamling – ja, men en fremragende novellesamling om afgørende følelsesmæssige forskydninger mellem mennesker, som længes efter nærvær og forankring. Kærligheden er svær, for ”spøgelserne” er overalt!   

”Spøgelser, overalt” er en novellesamling, man læser med tilbageholdt åndedræt, fordi den handler om det stille drama i vores liv! Et fælles tema løber igennem novellerne: dagligdagen afbrydes p.g.a. ferie, besøg af venner, rejse eller lignende. Personerne trækkes væk fra rutinen og dagligdagen, men ”spøgelserne” er overalt og understreger den fortællende persons konflikt i det svære liv.

I de 7 noveller afdækkes de skiftende hovedpersoners forhold til veninden, ægtefællen, kæresten, forældrene, ex-kæresten. Ud fra den givne ”scene” glider fortællingen frem afbrudt af erindringer, refleksioner og tilbageblik på afgørende møder.

Vi møder bl.a. to veninder, som er stærkt knyttet til hinanden og hinandens modsætninger. Ruth er en smuk skuespiller, men grundlæggende usikker på sig selv, og det ene kærlighedsforhold afløser det andet. Fortælleren har en anden selvbevidsthed, men lader sig flyde med strømmen, savner nærvær og forsøger at ”konstruere” en kærlighed, hun egentlig ikke føler. De betages af den samme mand, og et stille drama udspiller sig. Bogens grundtema introduceres i denne første novelle: det handler om at være fuldgyldigt til stede uden forstillelse, hvis kærligheden og mødet mellem mennesker skal lykkes.

Personernes gennemgående skisma er længslen efter løsrivelse og selvforglemmelse, som trues af behovet for kontrol. Som kvinden, der genser manden, hun engang har elsket og stadig længes efter: ”Jeg tænkte, at vi burde tale om et eller andet, det var ikke sent endnu, vi kunne ikke lægge os til at sove endnu, vi måtte blive siddende sammen sådan lidt endnu. Og egentlig var jeg også ligeglad, jeg var taknemmelig for at jeg var ligeglad. Jeg tænkte på, hvor ængstelig og dirrende, jeg ville have siddet her, hvis jeg stadig elskede ham, hvis jeg ville vise mig frem for ham, hvis jeg længtes efter ham, jeg længtes ikke efter ham.”

Angsten for at gribe nuet og de uafklarede, tvetydige følelser modsvares i glimt af stemninger og lykkefølelse uden kontrol. Det fine, nedtonede sprog underbygger de sarte følelser mennesker imellem. Her er ingen grove, kantede udlægninger fra forfatteren. Man nyder sproget og berøres af skæbnerne.

Oversat af Niels Brunse. Høst, 2004. 190 sider. Kr 229,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.