Spændende - men historisk problematisk

Oprettet: 13.12.2012 - 00:05

Bog: "Exodus" af Leon M. Uris

Roman om staten Israels oprettelse i 1948

Forfatter: 
Leon M. Uris
Udgivet: 
1974
Forlag: 
Grafisk Forlag
Lån bogen - Køb bogen

Titlen Exodus refererer til det skib, der i juni 1947 forsøgte at lægge til Palæstinas kyst med over 4550 holocaust-flygtninge. De britiske myndigheder nægtede de jødiske flygtninge adgang til Palæstina og angreb skibet med gasbomber fra marinefartøjer langs kysten.

De fleste af skibets passagerer blev sendt til opsamlingslejre på Cypern eller til Tyskland og nåede ikke frem til deres destination før 1948, hvor staten Israel blev dannet.

Historien om holocaust-overleverne, der blev tvunget tilbage til det Europa, de var flygtet fra, gik verden rundt og udløste voldsom harme i Europa og USA, hvor nazitidens rædsler netop var ved at blive afdækket. Nogle historikere har siden argumenteret, at Exodus-missionen var en af de primære faktorer i oprettelsen af Israel.

Den jødisk-amerikansk forfatter Leon Uris skildrer denne virkelige hændelse i romanen, der er historisk fiktion. Bogen blev en bestseller på linje med »Borte med blæsten«, da den udkom i USA i 1958 og udødeliggjort i en film fra 1960, hvor Paul Newman spiller hovedrollen som Exodus-skibets kaptajn, Yossi Harel.

Leon Uris var i en årrække krigskorrespondent på Cypern og i Mellemøsten og beskriver i et handlingsmættet forløb Israels frihedskamp op til FN-afstemningen og statens grundlæggelse.

Bogen er fundamentalt spændende. Men historisk er den ikke uproblematisk, og i dag er den vel næsten tæt på at være politisk ukorrekt. Leon Uris ser ensidigt den jødisk-arabiske kamp om Palæstinas jord fra en vestlig optik. Han tegner et nærmest heroisk billede af israelerne gennem mandlige figurer, der er smukke, muskuløse og handlekraftige. Arabere bliver beskrevet som underudviklede, brutale og ikke helt til at stole på. Bogens eneste sympatiske araber ender med at dø.

Det nærmer sig nogle gange den amerikanske myte om de hvide heltemodige cowboys mod de lumske indianere.

Leon Uris har fokus på den jødisk militære undergrundsorganisation Haganah, der var forløberen for det israelske militær, men berører kun ganske sporadisk grupperne Irguns og Sterns hævn- og terroraktioner, som stod for etniske udrensninger af arabiske landsbyer.

Forfatterens research og baggrundsviden kan ikke negligeres, og Exodus kan sagtens læses som god underholdning. Men en solid baggrundsviden om Israel-Palæstina-konflikten vil være den bedste ballast at møde bogen med, så man som læser ikke ukritisk godtager Leon Uris’ sympatier, der helt klart ligger på israelsk side. Man kan også vælge at læse bogen i den tidsmæssige kontekst. I de første efterkrigsårtier oplevede staten Israel generelt en voldsom sympati. Et billede, der har ændret sig markant.

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.