Sov du lille af Cille og Rolf Börjlind

Oprettet: 26.03.2017 - 10:54

Bog: "Sov du lille" af Cilla Börjlind

Bogens forside

"Sov du lille" er fjerde bog i den spændende krimiserie om det umage makkerpar Olivia Rönning og Tom Stilton.

Forfatter: 
Cilla Börjlind
Forfatter: 
Rolf Börjlind
Oversætter: 
Kamilla Jørgensen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
433
Lån bogen - Køb bogen

En nervepirrende og spændende krimi og samtidig et kritisk bidrag til den voldsomme flygtningedebat, der raser i Europa og ikke mindst i Sverige.

Forfatterne formår endnu engang, i dette fjerde bind i serien om det umage makkerpar Olivia Rönning og Tom Stilton, at bringe aktuelle problematikker fra virkeligheden ind i en aldeles fantastisk krimi. Historien handler om uledsagede flygtningebørn, der forsvinder for efterfølgende at blive fundet myrdet og nedgravet forskellige steder i omegnen af Stockholm. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når svenskernes forhold til flygtninge beskrives.

Drabsefterforsker Olivia Rönning og resten af teamet arbejder på en ubehagelig sag om en udenlandsk dreng, der bliver fundet begravet i et øde skovområde udenfor Stokholm. Da teamet ikke rigtig kommer nogen vegne med opklaringen, genansættes Tom Stilton i gruppen, og da trådene begynder at pege i retning af Østeuropa, rejser han sammen med Olivia til Bukarest, hvor de ender i et åbent opgør med gangsterbossen Mihae Stelea. Alt går dog ikke som planlagt, for hvem kan Olivia og Tom Stilton stole på, og hvem er i kløerne på Mihae Stelea? Hvad har gangsteren overhovedet at gøre med de myrdede børn i Sverige?

’Sov du lille’ er en fremragende krimi, og jeg kan godt lide den måde, den inddrager højaktuelle problemstillinger og samfundskritik i handlingen. Derudover er den yderst velskrevet med et levende og nærværende persongalleri, og det gælder både hovedpersoner og bipersoner. Alle har en plads at udfylde, og alle har holdninger, som de hver især handler ud fra.  Det er et dejligt gensyn med både Olivia Rönning, Mette Olsäter og Tom Stilton, og jo mere man lærer dem at kende, jo mere holder man af deres personligheder og forskellige måder at tackle situationer på. De er et godt og spændende team at følge, og jeg håber, der kommer flere krimier med dem i hovedrollen.

Jeg vil anbefale serien til alle krimielskere, men jeg vil dog advare om, at de hører til i den mere voldsomme og blodige ende af genren. Det er klart bedst at læse bøgerne i rækkefølge, da det ellers kan opstå forvirring omkring hovedpersonernes roller, både privat og teamet. Serien består af Springflod, ’Den tredje stemme’, ’Sort morgen’ og ’Sov du lille’. Rigtig god fornøjelse.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.