Sommerfugledalen. Et requiem af Inger Christensen

Oprettet: 19.08.2016 - 22:44

Bog: "Sommerfugledalen" af Inger Christensen

Bogens forside

Digt, som i sonetkransens stramme og krævende form spænder barndommens natur op mod dødens uafvendelighed.

Forfatter: 
Inger Christensen
Udgivet: 
1991
Forlag: 
Brøndum
Lån bogen - Køb bogen

Da Inger Christensen døde i 2009 slukkedes en lysende stjerne på den danske digterhimmel, hun var på mange måder en suveræn digter, der gennem hele forfatterkarrieren gjorde sig bemærket med sanselige digte, der gjorde indtryk på læseren. Udover sin forfattervirksomhed var hun også medlem af Det Danske Akademi, Bielefelder Colloquium og Académie Européenne de Poésie, så man kan dårligt benægte, at hun var en meget aktiv figur i litteraturens verden.

”Sommerfugledalen” er måske nok Inger Christensens kendteste digtsamling (udover ”Det”, der udkom i 1969).

”Sommerfugledalen” udkom første gang i 1991 og består af 14 digte, der tilsammen udgør en sonetkrans (der er et fancy ord for en samling af 14 sonetter i samme værk). Det betyder, at den sidste linje i første digt (eller sonet) er også den samme sætning, som starter bogens andet digt (eller sonet). Uvist af visse årsager fungerede den opbygning eller struktur rigtig fint for denne anmelder, der sandt at sige var fjantet med den intensitet digtene får ved denne gentagelse.

Digtene (jeg kalder dem digte og ikke sonetter) kredser om to temaer: døden og afdøde mennesker samt naturen og menneskene i Brajcinodalen i Makedonien; et landligt område, som Inger Christensen besøgte da hendes digtsamling ”Det” skulle udkomme på makedonsk.

Når man læser digtene fornemmer man, at Brajcinodalen er et naturskønt, men også øde og lidt tilbagestående område, hvor tiden synes at være gået i stå. Digtene beskriver især naturen i området og de sommerfuglesværme, der i Inger Christensens øjne ”stiger op fra jordens indre”.

Fælles for digtene er, at de både er sanselige og stemningsfulde, men digtene indeholder også rige på billeder, der tager læseren med på vandreturene i Makedonien. Det er i det hele taget en både betagende og elegant digtsamling, som forlaget Brøndum har valgt at genudgive i 2016, og det falder mig uendeligt vanskeligt at skulle finde noget dårligt at sige om ”Sommerfugledalen” – det er ganske enkelt en meget smuk, meget fin og gennemarbejdet digtsamling, som jeg helt sikkert vil læse flere gange i årene der kommer.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • larsbjoedstrup

    tir, 11/04/2017 - 10:02

    Kære Anne-Grethe
    Også jeg har stor forkærlighed for Inger Christensens forfatterskab. Meget stor. Og jeg er meget begejstret for netop Sommerfugledalen. Et requiem, som jeg ved flere lejligheder har skrevet om gennem mit studium, og som mine elever bliver 'udsat' for i min undervisning.
    Derfor tillader jeg mig at skrive til dig, for faktisk er der et par misforståelser i din ellers udmærkede anmeldelse:

    Du tæller 14 digte - men der er faktisk 15. Og dette er ret vigtigt i en sonetkrans, da sonet nr. 15, Mestersonetten, består af første vers fra de øvrige 14. Inger Christensen har selv fortalt i et interview, hvordan hun med sine studerende i Tyskland blev opmærksom på, at netop dette hyldestdigt/denne sonet kunne anvendes som en Mestersonet. Hele digtcyklussen er således opstået baglæns, kan man sige: først sonet nr. 15, derefter de første og øvrige sonetter.

    Du kalder sonetterne for digte og understreger endda dette: Og ja, de er digte, men de er sonetter, netop fordi de opfylder betingelserne for en sonet: to strofer á fire vers og to strofer á tre vers inklusive de indlagte krav til rim og rytme. Derfor vil det være mere præcist at kalde dem sonetter - navnlig fordi din anmeldelse er på et åbent forum, hvor også mindre erfarne læsere kommer.

    Jeg håber, du ser min gode intention bag denne henvendelse - og jeg glæder mig til igen at fordybe mig i rim, rytme og livserfaringen fra Inger Christensen i den kommende tid med mine elever.

    Mange hilsner
    Lars

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.