Morsom litterær casestory om fire parisiske snobber, der i sommeren 1941 - på flugt fra tyskerne - havner i fransk bondegårdsidyl.
De fire hovedpersoner er den unge oversnob, gigoloen Bruno Delors, Loïc Lhermitte, embedsmand i halvtresserne, Diane Lessing, den ældste og rigeste og mest autoritære og endelig den yngste, Luce Ader, på syvogtyve, gift med en stenrig mand, hvis regelmæssige fravær har ført hende i armene på elskeren Bruno Delors.
Deres flugt fra Paris ender brat under et Stuka angreb, der smadrer automobilen og dræber chaufføren. Under disse uheldige omstændigheder dukker bonden Maurice Henri op og tilbyder husly på familiens gård i nærheden.
Det er så på denne lokalitet, at romanen folder sig ud og på mesterlig vis skildrer den forvandling, de fire personer undergår i mødet med et miljø fjernt fra de parisiske saloner.
Som indledning til romanen er gengivet to ordsprog, som er centrale. ”Labor omnia vincit improbus.” (utrætteligt arbejde overvinder alt)(VERGIL) ”Den, der høster i juni, høster storm”.(Gammelt ordsprog fra Beauce.)
De nye beboere må arbejde for føden, så de bliver sat til at udføre høstarbejde, og de fysiske anstrengelser kombineret med de høje franske sommertemperaturer udretter mirakler med hensyn til at tilpasse by-aristokrati til primitiv levevis.
At høste storm varsler ulykke uden at jeg vil røbe udgangen på romanen, som måske kan opfattes som forfatterens kommentar til det naturstridige i at slippe fri af de mondæne cirkler og finde lykken udenfor.
Françoise Sagan er fantastisk velskrivende med præcise personskildringer og replikker og samtidigt virkelig morsom i optrin undervejs, der minder om Monty Python.
Sagan døde i 2002 med et vægtigt forfatterskab bag sig og regnes for én af Frankrigs mest geniale og følsomme forfattere.
smag på bøgerne – en bid om dagen
