Skyld: kriminalfortællinger af Ferdinand von Schirach

Oprettet: 05.12.2011 - 15:18

Bog: "Skyld" af Ferdinand von Schirach

Bogens forside

Krimi - I en række noveller skildres forskellige sider af kriminalitet og retssystem og ikke mindst forsvarsadvokaters moralske dilemmaer

Forfatter: 
Ferdinand von Schirach
Oversætter: 
Anneli Høier
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
154
Lån bogen - Køb bogen

Lavmælte, men alligevel uhyggeligt indtrængende og spændende tyske kriminalnoveller med afsæt i det virkelige liv.

Mord, voldtægt, narko, pædofili, incest og vold findes i rigeligt mål i kriminallitteraturen, også i denne samling af kriminalfortællinger af Ferdinand von Schirach. Der er dog dén forskel at de temaer, han behandler, ikke er det rene opspind, de er alle inspireret af sager han har haft som forsvarsadvokat:

 Fx den indledende novelle, Byfest, om en massevoldtægt, hvorefter et byorkester aldrig spiller mere; Anatomi om hvordan en uheldig bilist gør sig skyldig i uagtsomt manddrab og derved redder et liv; og Udligning hvor der er stor forståelse og sympati for kvinden, der efter 10 år i et voldshelvede af et ægteskab slår sin mand ihjel - han har netop meddelt at datteren nu er gammel nok.

Lidt anderledes og absurd morsom er Nøglen om Atris, der ifølge sin egen far ”er så dum at han ikke er i stand til at gå lige”. Ham og makkeren har gang i en stor narkohandel, og mens makkeren drager af til Amsterdam for at afslutte handlen, får Atris tre simple opgaver: at passe på makkerens Grand Danois og Maserati, samt på nøglen til boksen med pengene. Let nok – indtil køteren æder boksnøglen!

Hvor tidens krimitrend er at jo flere lig, jo mere blod og udpenslet vold, jo bedre, er von Schirachs prosa enkel og faktuel. Det gør ikke novellerne mindre uhyggelige, tværtimod. Hverdagens dramaer er barsk læsning, som ikke lader en uberørt.

Alle novellerne cirkler omkring skyldsspørgsmålet, som bogens titel lader ane. Er det de virkeligt skyldige, der bliver dømt? Og hvordan vurderes skyld? Det er jo ikke ligefrem en eksakt videnskab. Er den 15-årige pige skyldig, der ni måneder efter en voldtægt opdager at mavepinen er en fødsel og i chok lader barnet drukne i toilettet? Eller er nabokonen der afviste at hjælpe hende, for ”det kom jo ikke hende ved”?

Ferdinand von Schirach har tidligere udgivet novellesamlingen ’Forbrydelser’.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.