Skønvirke af Lars Frost

Oprettet: 26.05.2011 - 20:51

Bog: "Skønvirke" af Lars Frost

Bogens forside

I en nær fremtid, hvor livsstilssygdomme ikke tolereres og menneskers tilbøjelighed til destruktiv omgang med mad og drikke er reguleret, så alkohol og kød er afskaffet, følger vi en lille gruppe m

Forfatter: 
Lars Frost
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
268
Lån bogen - Køb bogen

Lars Frosts nyeste roman fremkalder rynker på panden og irritation i hovedbunden - og det skyldes ikke min studenterhue.

Der er mange ting, jeg ikke forstår. En af dem er så "science fiction"-romanen Skønvirke. Bogen begynder som en slags krimi, der foregår i en nær, men ikke helt specificeret fremtid, når der er sket store ting i verden. Det får vi dog ikke rigtig noget at vide om. Men alle går rundt og spiser tofu, og der er forlydender om dystre krigshærgede landskaber i blandt andet Amerika.

Hovedpersonen – tror man til at begynde med – er Mathilde, en helt bitter politikvinde, der efterhånden som siderne bliver læst, går fuldstændig i opløsning i alkohol(?) og af at jagte svaret på en gåde, der faktisk er løst.

En anden sag, som politiet ikke løser, men som bliver afsløret for læseren, er den om Lise, der på overfladen til forveksling minder om en helt almindelig provinsel kvindeskikkelse, som vi ser så mange af både her, der og i danske romaner. Men det er hun ikke...

Jens, Lisbeths bror (Lisbeth er gift med Mathildes bror, Frederik), som vender tilbage til hjemlandet fra en krig, har også sit at se til og ender vist nok også med at blive bortført af aliens!? Muligvis sammen med flere af romanens andre figurer. Det står ikke helt klart for mig. De sidste sider i bogen er nemlig skrevet på en blanding af næsten-engelsk, næsten-dansk og næsten-ukendt, men giver i øvrigt dårligt mening.

Der er masser af sproglige finurligheder og begejstring til stede. Men hvad er det han vil, Lars Frost? Jeg forstår det ikke...derfor har jeg sat mig for at læse hans to forrige romaner, da der åbenbart er tale om en trilogi af en art, der skal afdække vores kulturs frihedsbegreber. Det forstår jeg heller ikke... 

Nu har jeg læst denne anmeldelse og forstår nok til, at jeg vil anbefale mig selv at læse den igen - med nye og bedre briller.

 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Michael Linde Larsen

    tir, 31/05/2011 - 12:14

    Dejligt du har sat ord på bogen, Jan. Selv læste jeg den i sidste uge, og fik mange af de samme oplevelser som dig. Umiddelbart er det jo en letlæselig bog (bortset fra de sidste sider!). Der er en umiddelbar historie, som man kan forholde sig til. Men samtidigt er der også den der kritik af et samtidssamfund som Lars Frost beskriver på godt og ondt.

    Og hvad skal man så mene om bogen. Altså det er en bog som jeg stadigvæk går og tænker lidt på. Måske den er genial, måske den ikke er. Måske Lars Frost bare ikke lefler for læseren som der står i en anmeldelse. og det er jo også rart engang imellem.

    En af tankerne jeg fik under læsningen, var at beskrivelsen af fremtiden da godt kunne være sand. At det lød sandsynligt at vi puttede os i hjemmet, mens verden udenfor var ramt af kaos. En slags forstærkning af nogle tendenser som der allerede er.

    For år tilbage læste jeg "Smukke biler efter krigen". Den var jeg glad for, - læste den som en slags roadmovie. Men en sammenhæng mellem den og "Skønvirke" kan jeg umiddelbart ikke se.

    Når alt det er skrevet så lad mig understrege, at jeg godt kan li' at læse bøger som ikke slipper en når den sidste side er læst. At jeg godt kan li' at læse bøger, hvor jeg bliver udfordret, og jeg godt kan li' at læse bøger, hvor forfatteren har noget på hjerte. Og de kriterier opfylder Lars Frost vidst fint.

    * Jeg beklager det lidt forvirrende indlæg, men min læseoplevelse har ikke helt bundfældet sig endnu.

     

  • JanHanIlNam (ikke efterprøvet)

    tir, 31/05/2011 - 13:05

    Tak Michael,

    nej, det er bestemt en bog, der på trods af letlæseligheden, som du siger, sætter de små grå på overarbejde. Jeg er slet heller ikke færdig med den endnu. Den ligger på bordet og skuler til mig - griner smørret måske. Det er ikke sikkert, at jeg er klar til anden runde endnu. Måske jeg skal vente, til jeg har læst "Smukke biler efter krigen" og "Ubevidst rødgang"?

    Jeg har jo bekendt i diverse indlæg, at jeg er typen, der af og til læser og lytter til etablerede anmeldere, men "Skønvirke" har jeg læst, inden jeg gik på nettet og fandt udtalelser/anmeldelser. Og det kan jeg blandt andet takke bibliotekarerne på Randers Hovedbibliotek for; som også er pænt oppe på beatet på facebook (lidt usponsoreret reklame) :o)

    Jeg er meget enig i det, du har at sige om den. Særligt, at vi mennesker - ikke kun her i landet - måske har mest lyst til at putte hovedet i busken eller under dynen, mens verden ramler omkring os. Derfor tænker jeg også, at en nærlæsning af hele trilogien vil afsløre ganske mange samfundskritiske hints, som jeg ikke lige har været opmærksom på i første omgang med "Skønvirke" - det er som nævnt ikke min studenterhue, der lukker for den frie cirkulation til øverste etage.

    Men hvor er det rart med en bog, der overrasker og udfordrer!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.