Skønne kvinder ved vandet: en roman om søskende af Monika Fagerholm

Oprettet: 01.06.2009 - 02:00

Bog: "Skønne kvinder ved vandet" af Monika Fagerholm

Bogens forside

Thomas har dejlige forældre, der gør 1960'ernes somre i Skærgården til et paradis med godt vejr, festlige naboer fra Amerika og sommervenner og -veninder, især den dramatiske veninde Renee.

Forfatter: 
Monika Fagerholm
Oversætter: 
Annelise Feilberg
Udgivet: 
1996
Forlag: 
Munksgaard/Rosinante
Sidetal: 
301
Lån bogen - Køb bogen

En rigtig nordisk sommerroman, men også en roman om opbrudstiden i 1960´erne. Om frisind og frigørelse og om nogle af omkostningerne ved frigørelsen.

Der er dømt sommer, sol og skærgård i denne fine finsk-svenske roman. Ligesom der er dømt 1960´er stemning og begyndende frisind og seksuel frigjorthed.

Thomas og hans forældre, Isabella og Kajus, bor fra sommeren 1962 i ”den hvide villa” i ”sommerparadiset” i den finske skærgård. Det er igennem den 7-årige Thomas´ øjne, vi ser historien folde sig ud.

Isabella er en til tider lidt drømmende og fraværende mor. Andre gange er hun sjov og vil gerne lege. Altid er hun den smukkeste mor af alle, synes Thomas. Kajus er vild med jazz, krimier og med Isabella.

Allerede den anden sommer i ”sommerparadiset” dukker familien Engel op i deres hvide chevrolet chevelle, og alting forandres. Rosa Engel og Isabella bliver veninder. Når de er sammen, ligner de Elisabeth Taylor og Jacqueline Kennedy. De er de skønne kvinder ved vandet i deres hvide og gule bikinier og med solbriller, smøger og soft drinks.

For Thomas betyder familien Engels ankomst mødet med den jævnaldrende Renée Engel. En vild pige med en orange trøje. Et naturbarn, der går sine egne veje og af og til gemmer sig i skoven i dagevis.

De to familier tilbringer nogle lange somre sammen med solbadning, sammenskudsgilder og cocktailparties. Men Rosas og Isabellas venskab udvikler sig, og de begynder at tale om at rejse væk.

Monika Fagerholm er en suveræn skildrer af 1960´erne. Bogen gengiver på fineste vis stemningen af opbrud, kvindefrigørelse, seksuel frigjorthed og friere børneopdragelse. Der er tidstypiske detaljer som månelanding, fenjal-skumbad, tupperware og beatlesmusik. Men som årene går – historien slutter i 1973, bliver det også tydeligt, at frigørelsen havde nogle omkostninger. Især for børnene.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Monika Fagerholm var i 2007, da jeg læste den vidunderligt fabulerende og meget mærkelige roman ”Den amerikanske pige”. ”Skønne kvinder ved vandet” er skrevet inden den og er måske knap så mærkelig. Men den er fængslende og velfortalt, anderledes og et virkelig godt tidsbillede.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.