Skeletternes by af Michael Connelly

Oprettet: 19.10.2004 - 08:36

Bog: "Skeletternes by" af Michael Connelly

Bogens forside

Kriminalroman; Da en hund finder en knogle i Laurel Canyon uden for Hollywood, bliver det indledningen til en af de mest besættende sager Harry Bosch nogensinde har arbejdet med; Sagen udvikler sig

Forfatter: 
Michael Connelly
Oversætter: 
Søren K. Barsøe
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Århus : Klim
Sidetal: 
326
Lån bogen - Køb bogen

En hund kommer hjem med et ben. Hundens ejer genkender benet som en menneskeknogle, nærmere bestemt en barneknogle. Politiet tilkaldes, og Harry Bosch, politimand i Los Angeles, står her over for en af de vanskeligste sager i sin karriere.

Dette er den syvende bog i serien om Harry Bosch, uortodoks politimand i Los Angeles. Harry Bosch er den desillusionerede, melankolske politimand, der elsker jazz.

Han kaldes ud til en ny sag. En hund er kommet hjem med en barneknogle, og der findes flere knogler. Efter undersøgelser af knoglerne konstateres det, at det er en dreng, 10-12 år gammel, dræbt for 20-25 år siden; han havde været udsat for langvarige og omfattende fysiske skader.

Bosch synes, at han har fået den værst tænkelige sag, en barnesag. Barnesager gnaver i én indefra og efterlader ar i sjælen. Men politiarbejdet går i gang. Man får identificeret drengen; et sølle familieliv åbenbares. Faderen tilstår, men Bosch føler, at noget er forkert, og at tingene ikke passer sammen. Han graver endnu dybere på sin uortodokse manér og løser til sidst sagen.

Under efterforskningen indleder Harry Bosch et romantisk bekendtskab med Julia, en anden betjent, men det ender med en tragedie. Sideløbende har han problemer med sine overordnede, og til allersidst i bogen ender han med at aflevere sit politiskilt. Han har hele tiden ment, at han var fortabt uden sit arbejde - at kunne gøre en lille forskel i en verden af ondskab - men han indser nu, at han måske er fortabt på grund af sit arbejde.

Forlaget lover på bogens omslag, at serien med Bosch fortsætter; det bliver spændende at se hvordan. Det er en spændende krimiserie. "Skeletternes by" har et godt plot, gode psykologiske beskrivelser og en fin skildring af Los Angeles. God oversættelse. Jeg glæder mig til at læse en fortsættelse.

Oversat af Søren K. Barsøe. Klim, 2004. 326 sider. Kr 299,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.