Skaberens kort af Emilio Calderón

Oprettet: 10.12.2007 - 13:06

Bog: "Skaberens kort" af Emilio Calderón

Bogens forside

I 1937 har en gruppe spaniere søgt tilflugt fra borgerkrigen i Spanien på det spanske akademi i Rom -  For at få til dagen og vejen beslutter de at sælge ud af akademiets store bogsamling, men de v

Forfatter: 
Emilio Calderón
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
314
Lån bogen - Køb bogen

Spionthriller fra Rom i tiden omkring den spanske borgerkrig og Anden Verdenskrig

I 1952 ser arkitekten José Maria Hurtado tilbage på de begivenheder og hændelser, han blev en del af, og som tog sin begyndelse i 1937, mens den spanske borgerkrig var på sit højeste. José Maria boede på det tidspunkt på Det spanske Akademi i Rom, hvor han studerede fascistisk arkitektur. På Akademiet boede også flygtninge fra Spanien, og da Akademiets økonomiske problemer med at skaffe midler til den daglige forplejning blev for store, besluttede José Maria sammen med bibliotekaren Montse at sælge nogle bøger fra Akademiets bibliotek. En af bøgerne viste sig at være særdeles værdifuld og indeholdt bl.a. henvisninger til det såkaldte 'skaberens kort', som angiveligt skulle være lavet af Gud selv og angive magtcentre på jorden. Bogen blev købt af den mystiske fyrst Junio Valerio, men nazisterne, Pavestaten og andre viste også interesse, og så kunne spillet begynde. Umiddelbart efter blev José Maria "ansat" af den mystiske Smith-organisation til at holde øje med fyrsten. Dette farlige job som spion bevarede han også igennem hele krigen indtil den særdeles overraskende slutning på historien i 1952.

Der er her tale om en godt konstrueret spændingsroman med et godt og sammenhængende plot, og er man til veldokumenterede, litterære thrillere, så får man noget for pengene.

Begivenhederne omkring den spanske borgerkrig, Rom under Anden verdenskrig, nazisternes jagt og filosofien bag denne jagt på mystiske og esoteriske bøger og genstande og beskrivelsen af selve Rom virker meget overbevisende.
Når jeg alligevel tillader mig at vende tommefingeren nedad, så skyldes det ganske enkelt, at bogen mangler nerve og spænding: Den virker i det hele taget alt for opremsende og tør og bliver derved temmelig kedelig. Personerne lærer man egentlig heller ikke rigtig at kende, og især José Maria virker underligt farveløs.

Min negative holdning til historien har dog ikke forhindret bogen i at blive en international bestseller, så prøv selv alligevel.

Oversat af Annette Rosenlund. Lindhardt og Ringhof, 2007. 314 sider .

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.