Sidste fortællinger af Karen Blixen

Oprettet: 16.01.2017 - 12:10

Bog: "Sidste fortællinger" af Karen Blixen

Bogens forside

"Sidste Fortællinger" var Karen Blixens tilbagekomst på den litterære scene efter adskillige års pause.

Forfatter: 
Karen Blixen
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
547
Lån bogen - Køb bogen

5. Bind i rækken af Karen Blixens ”Værker" i Gyldendals serie, en videnskabelig baseret udgivelsesrække med kommentarer og noter, er en pryd for enhver reol. 

De fleste er klar over, hvem ikonet Karen Blixen var og kender lidt til hendes markante liv og dets særprægede karakter. Men udover Den Afrikanske Farm har de færreste hendes forfatterskab tæt inde på livet. Dette er, i Gyldendals meget fine serie, hendes næstsidste udgivelse, som er kommet til et hedde ’Sidste fortællinger’. Den uforberedte læser bliver her taget ved hånden med et stort baggrundsmateriale. Blixens veliscenesatte fortællemåde må læseren dog vænne sig til. Her er myter, patos og symboler i farvemættede fortællinger fortalt i et gammeldags sprog. Men har man først fået sin læserbevidsthed programmeret på rette måde, så er der mange oplevelser at hente. Det er ikke en godnat-læsningsbog, dertil er den for stor og tung. Den kalder derimod på den bløde lænestol, en hyggelig lampe og et varmt krus eller et godt glas på det lille bord ved siden af.

Karen Blixen var historiefortæller, og hun kaldte sig ”storyteller” og ikke forfatter. Hun iscenesatte et plot omkring sine figurer, præcis som hun manipulerede med sine omgivelser i sine senere år. Historierne handler om skæbne og myte, om slægten, jorden og fremfor alt om æren. Det er ofte både spændende og kulørte fortællinger med smukke kvinder, flotte mænd, slyngler og helte, og vi bevæger os for det meste i samfundets øverste lag, lige fra Københavns allerbedste borgerskab til italiensk adel. Her er fx historien om den italienske operastjerne, der havde mistet stemmen og drog rundt i pittoreske bjergbyer, indtil hun mødte "sin stemme", den perfekte sopran, hos en ung dreng. Ham underviser/manipulerer hun med, indtil han pludselig oplever hende som vampyren. Var det Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen selv? Historien var for øvrigt nær blevet filmatiseret med Greta Garbo eller Ingrid Bergman. Disse anekdoter har jeg alle fra bogens omfattende kommentarafsnit. Sammen med noterne og det flotte udstyr gør det denne værkserie til enhver større bogsamlings pryd og til et must for studerende med Blixen som emne.

Skal man derimod "bare" læse vores store forfatters værker, så er en lettere paperback nok at foretrække, det kunne jo være et forslag til en kommende ferie med klassikere i kufferten.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.