Siden blev det for pænt af Trisse Gejl

Oprettet: 16.05.2011 - 10:35

Bog: "Siden blev det for pænt" af Trisse Gejl

Bogens forside

Trine Vedel er en yngre succesrig forfatter - Men hun er kørt fast i skattegæld, spiritusforbrug og i følelsen af, at alt er klicheer - Hun søger konfrontationer på alle områder for at ko

Forfatter: 
Trisse Gejl
Udgivet: 
2011
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
329
Lån bogen - Køb bogen

Troværdig og overbevisende roman om en kvindelig forfatter, som er i sit livs krise - både i sit ægteskab og i sit forfatterskab.

”Jeg har længe haft det sådan, at jeg ikke kan afkode om noget er begyndelser eller slutninger. Begyndelsen eller slutningen på mit forfatterskab. Begyndelsen eller slutningen på mit ægteskab.”

Trine Vedel er forfatter, hun har ligget på bestsellerlisterne med sine romaner om udkantsdanmark både i Danmark og i udlandet, og hun er en efterspurgt foredragsholder. Men tingene begynder at knirke, hun får sværere og sværere ved at engagere sig i virkeligheden. Hun er overbevist om, at hendes mand har en affære, og at han snart vil forlade hende. Selv går hun i seng med den ene tilfældige mand efter den anden.

Det går slet ikke med at få skrevet bog nummer 3, som hendes forlægger bliver ved med at rykke hende for, og selv om hun får den ide, at hun vil forny kærlighedsromanen, synes hun, at det hele ender i klicheer - det hele er blevet for pænt.

Samtidig med at hun bliver mere og mere usikker på sig selv, oplever hun, at der er en anden, der har overtaget hendes identitet. Der sker ting, som hun ikke ved hun har gjort, en eller anden har oprettet en facebookprofil i hendes navn, hvor der er uhyrlige statusopdateringer, og en eller anden har indgået en kontrakt med DR om et interview med hendes yndlingsforfatter Richard Ford.

Ægtefællen kan hun ikke snakke med, og hun er langsomt ved helt at forsumpe som en anden Ole Jastrau fra Tom Kristensens Hærværk, og hun spørger sig selv, om enhver forfatter virkelig er nødt til at ødelægge sit liv for at kunne være forfatter

Men inden Trine Vedel helt når bunden, beslutter hun at handle, så måske er der håb …

Kendetegnende for Trisse Gejls forfatterskab er hendes skildringer af mennesker i krise, og hun fortæller selv, at det er krisens dramaturgi, der interesser hende  - hvad sker der, når det hele er brændt sammen?  Trisse Gejl har godt fat på sin forfatter, og beskrivelsen af en kvinde i krise er meget overbevisende og troværdig, samtidig med at sprog og dialoger er en fornøjelse at læse.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.