Scherfig opdateret

Oprettet: 04.09.2013 - 21:30

Bog: "Fryser jeg" af Martin Kongstad

Bogens forside

Martin Kongstads første roman er et opgør med det monogame parforhold og begynder, hvor hans prisvindende og storsælgende debutnovellesamling, Han danser på sin søns grav, slap.

Forfatter: 
Martin Kongstad
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Peoples Press
Sidetal: 
400
Lån bogen - Køb bogen

Efter sommerens mediepostyr fra Tisvilde og de utallige interviews med kendisser deroppefra har det været ganske befriende at læse Martin Kongstads satiriske roman Fryser jeg, hvortil en del af handlingen netop er henlagt.

Romanen har en del personsammenfald med debutnovellesamlingen Han danser på sin søns grav (2009), men er ikke tidsmæssigt i sync med den.  Romanens handling er henlagt til 2008. Året hvor finanskrisen slog igennem og stort set ALT over en nat blev ændret. Kapitlerne December 2008 er tidspunktet, hvor hovedpersonen Mikkel Vallin gør status, og de udgør romanens første og sidste. I bogens øvrige 14 kapitler fortælles så historien om, hvordan Vallin d. 11. juni 2008 beslutter sig for at gå til kamp mod parforholdet og sidenhen bliver anledning til dannelse af bevægelsen (=sekten) Den næste kærlighed.

Martin Vallins situation i begyndelsen af 2008 er desperat og ynkelig, idet han eksempelvis på falske forudsætninger har ladet sig invitere til en eksklusiv trøffelaften på en Food Festival i Århus. Eneste reelle beskæftigelse efter afskedigelsen som madanmelder er et romanprojekt om en stiknarkoman, som imidlertid bliver adgangsbilletten til kunstnerrefugiet San Cataldo, hvor han møder den succesombruste og mystiske ungarske billedkunstner Diana Kiss. Mødet med hende bliver afgørende for hans ønske om og stræben efter at leve på andre vilkår end de, der gives i et parforhold. Det er hvad bogen dybest set handler om og gør den læsværdig.

Satiren i romanen bringer Scherfigs romaner i erindring. Romaner Den døde mand og Den forsvundne fuldmægtig er også skrevet med nogle års distance til den foregående store økonomiske nedtur. De har også Tisvilde og den danske kunstscene med som afgørende omdrejningspunkter for fortællingerne. Mindst et sted er der en hilsen til Scherfig – da Kongstad skal beskrive hvordan veninden Mille har lagt sig ud, får vi denne beskrivelse: ”Hun måtte ha ligget i sengen og spist mayonnaise med grydeske”. En beskrivelse meget lig den, vi får af den frustrerede politimesterinde i Det forsømte forår, som også ligger i sengen, men dog overtrumfer ved at drikker lilla Bols til.

Der er passager med sætninger, som er så rammende at man ikke kan nære sig for at strege ind eller sætte udråbstegn. Mad & Vin-beskrivelserne er i romanen indskrevet på en måde, så de giver Sonnergaard baghjul med flere længder. Udfordret af de mange og udførlige sexskildringer blev jeg da, men hyppigheden og længden af dem er helt legitim i forhold til det der skildres.

Det er en roman jeg blev godt og grundigt underholdt af. Ja også udfordret af. Få den læst før du går på galleribesøg eller tager til Tisvilde næste gang.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.