Sangen for livet af Jørn Riel

Oprettet: 20.08.2012 - 16:09

Bog: "Sangen for livet" af Jørn Riel

Bogens forside

En eskimoisk saga fra fortid og nutid i tre dele om en stor inuitfamilies vandring fra Alaska til Grønland for tusind år siden, en åndemaners rejser gennem det store land i 1500-tallet og om en ung

Forfatter: 
Jørn Riel
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
3
Lån bogen - Køb bogen

Storslået episk fortælling om inuitterne på Grønland gennem mere end 1000 år ...

For mere end 20 år siden præsenterede min far mig for Jørn Riels forfatterskab, og siden har jeg været stor fan. Især har jeg holdt af hans skrøner fra Nordøstgrønland og ikke mindst af de tre fremragende fortællinger samlet i ”Sangen for livet”, som jeg har genlæst gang på gang.

”Sangen for livet” er en eskimoisk saga, som strækker sig fra inuitternes vandring fra Alaska til Grønland for mere end 1000 år siden og frem til nutiden.

Historien starter med Shanuqs fortælling. Som ung blev hun taget til fange af indianere og levede som slave hos deres medicinmand i en årrække. Her fødte hun sønnen Heq, men det lykkedes hende til sidst at flygte, og Heq voksede op og blev en stor åndemaner blandt eskimoerne. Siden giftede han sig med en indiansk kvinde, og de blev stamfædre til slægten, som vi følger resten af bogen.

Fra Heqs tid springer historien frem til 1500-tallet, hvor nordboerne er tæt på at uddø i Grønland. Her er hovedpersonen Arluk, der sammen med søsteren vokser op som forældreløse. Ligesom Heq bliver Arluk en dygtig åndemaner, og i et syn får han at vide, at han skal rejse og opleve alle jordens lande. Som voksen tager han derfor på en lang rejse, og her møder han bl.a. nordbokvinden Svava, som har mistet sin familie efter et inuitoverfald på gården.

Den sidste del af romanen foregår i nutiden, hvor pigen Soré vokser op hos sin farbror, Lûtivik, efter at faren har slået moren ihjel i fuldskab og siden hængt sig. Da Soré begynder i skolen, kommer hun i pleje hos en dansk familie, og hun tager også en uddannelse i Danmark, men det grønlandske trækker, og som voksen vender hun tilbage for at genfinde sin grønlandske identitet.

Jørn Riel er en gudbenådet fortæller, og man sidder skiftevis og trækker på smilebåndet og fælder en tåre under læsningen. Hans store kærlighed til Grønland og eskimoerne skinner tydeligt igennem fortællingen, og med sit store menneskekendskab er hans personbeskrivelser fantastiske. Disse lattermilde mennesker, som lever under utrolig barske forhold, har en tilgang til livet, som vi kunne lære meget af. Alt er naturligvis ikke idyl, men deres generelle menneskesyn og syn på vores eksistens maner i hvert fald hos mig til eftertanke.

”Nu var Shanuq gammel. Brysterne lå som tomme skindlapper op ad brystkassen, og ungdommens sødme havde forladt hendes kinder. Hun havde stadig lyst til at dele briks med mænd, en lyst som var tung at leve med og som ikke mildnede alderdommens forfald. I det store hele var Shanuq dog tilfreds. Hun syntes, at hun livet igennem havde været mere tilfreds end utilfreds, for hendes liv havde været så omskifteligt og fyldt med så mange utrolige hændelser. Det havde været en tilværelse med omvæltninger, krige, flugt, vældige jagter, hunger og med megen kærlighed. Der havde slet ikke været tid til utilfredshed.”

”Sangen for livet” er en smuk fortælling om mennesker. Jeg kan kun anbefale den på det allervarmeste.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.