Sang til en rakkerdreng af Patrick Galvin

Oprettet: 18.12.2006 - 13:06

Bog: "Sang til en rakkerdreng" af Patrick Galvin

Bogens forside

Erindringsroman fra Irland der dækker årene fra 1930'erne til og med 2; verdenskrig - Der berettes om en fattig opvækst i Cork, om opholdet på en streng katolsk drengeskole efter moderens død

Forfatter: 
Patrick Galvin
Oversætter: 
Allan Hilton Andersen
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
354
Lån bogen - Køb bogen

Poetisk og morsom - men også barsk erindringsroman fra Irland.

"Sang til en Rakkerdreng" er i virkeligheden tre bøger i én, da det er en samlet udgivelse af Patrick Galvins erindringstrilogi "Song for a Poor Boy", "Song for a Raggy Boy" og "Song for a Fly Boy". Ingen af bøgerne er tidligere udkommet på dansk.

Det er en både dejlig og barsk bog. Den er velskrevet, smuk og fuld af humor, men til tider er den også ganske grum. 

Der lægges nu forholdsvis uskyldigt ud. Første bind, "Sang til en fattig dreng" handler om fortællerens fattige barndom i byen Cork i 1930ernes Irland. Her bor han sammen med sine forældre, der hver især på deres egen måde er noget særligt. Faderen siger ikke så meget, han spiller mere på sin blikfløjte. Moderen holder af skæve eksistenser og står aldrig tilbage for at give en hjælpende hånd, når nogen kommer i klemme. Desuden har han en farmor, der er importeret fra Grækenland, hvilket vækker en del opsigt i den irske by.

"Sang til en fattig dreng" indeholder alt hvad en drengetids-roman skal indeholde, om bedrifter på budcykler og drømme om skønne kvinder. Mere trist bliver det dog i andet bind "Sang til en rakkerdreng". Moderen dør, og fortælleren sendes til en katolsk drengeskole, som mest af alt minder om et fængsel. Opdragerne er en samling mere eller mindre forkrampede katolske brødre, der ikke just tror på mildhed som opdragelsesmetode. "Sang til en fattig dreng" blev 2003 filmatiseret. På dansk har den titlen "Drengene fra Skt. Judes".

I bogens tredje og sidste del, "Song for a Fly Boy", er fortælleren sluppet ud af den sorte skole. Han er 16 år gammel, og på grund af manglende alternativer og almindelig nød søger han optagelse i Royal Air Force. Trods sin unge alder og kleine vækst, siger de ja tak. Det er ikke så få halvgale soldater og mystiske personager han støder på i sit liv som udsendt, i bl.a. Vestsahara. Det er grotesk, lidt trist og ganske underholdende.

"Sang til en rakkerdreng" er et dejligt og overraskende bekendtskab. De tre bøger er egentlig meget forskellige, men gode er de alle.

Oversat af Allan Hilton Andersen. Klim, 2006. 354 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.