Samlede Tranströmer af Tomas Tranströmer

Oprettet: 07.05.2012 - 16:01

Bog: "Samlede Tranströmer" af Tomas Tranströmer

Bogens forside
Forfatter: 
Tomas Tranströmer
Oversætter: 
Peter Nielsen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
330
Lån bogen - Køb bogen

Den svenske nobelpristagers samlede værker fremstår som kernelyrik - lille af omfang, men stort af indre.

Drevet af omsorg for min åndelige habitus har mine svenske venner hele to gange foræret mig Tomas Tranströmers ”Dikter”. Derfor glædede jeg mig på deres vegne, da dette digtningens lysende fyrtårn fik Nobels litteraturpris sidste år.

Ganske rørende var det at læse artikler om denne fine kunstner, der efter en hjerneblødning for tyve år siden mistede talens brug, men som stadig er i stand til at udtrykke sig såvel på skrift som digter som gennem musik som pianist.

Musikken er sammen med naturen og anden kunst vigtige inspirationskilder i hans digtning, som viser det komplekse og uudtømmelige på en enkel måde. Det potentielle får en særlig tilstedeværelse i digtene, hvor sproget åbner verden og vores livsanskuelse. Metaforerne er på én gang genkendelige og i stand til at flytte vores perspektiv op fra det sædvanlige – med dette kunstgreb bliver der sagt noget om det usigelige.

Den prisværdigt korte begrundelse for tildelingen af Nobelprisen afspejler rimeligt nok hans stil: Fordi han i fortættede, gennemsigtige billeder giver os en ny tilgang til det virkelige.

I denne kronologiske samling kan man iagttage udviklingen fra klassiske versemål i de sansemættede strofer over en friere form i stil med knækprosa til eksperimenter med haiku-formen i de senere samlinger. Bogen afsluttes med erindringsglimt i essayform.

Tranströmers digte synger ordmelodier, som er gysende smukke, og som oversættelsen faktisk formår at bibeholde, selv om der er flere allitterationer på originalsproget.

”Et hundeglams hieroglyf står malet
i luften over haven.

hvor den gule frugt overlister
træet og lader sig falde”

De samlede værker kan betragtes som en form for digterkunstens grundforskning: Der gives måske ikke alle svarene, men der bliver stillet nogle meget væsentlige spørgsmål.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.