Særlige vilkår af Erik Aalbæk Jensen

Oprettet: 01.04.2004 - 08:00

Bog: "Særlige vilkår" af Erik Aalbæk Jensen

Bogens forside

Danmarksbillede fra 1950'erne, da et yngre ægtepar fra Vendsyssel flytter til et lille øsamfund ved Sjælland, hvor de skal bestyre en gård for københavnske forretningsfolk.

Forfatter: 
Erik Aalbæk Jensen
Udgivet: 
1995
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
467
Lån bogen - Køb bogen

Danmarksbillede fra 1950'erne, da et yngre ægtepar fra Vendsyssel flytter til et lille øsamfund ved Sjælland, hvor de skal bestyre en gård for københavnske forretningsfolk.

Anbefalet af bibliotekar Jette S.F. Holst, Århus Kommunes Biblioteker

Lån bogen på Bibliotek.dk

Beth og Niemann arbejder på Beths forældres gård i Vendsyssel, men Niemann føler sig ikke tilpas der. Han vil hellere have sit eget. Så da han ser en annonce i avisen, hvor et bestyrerspar søges til en gård på Lindø, overtaler han Beth til, at de søger pladsen.

De to er meget forskellige. Niemann er tavs, arbejdsom og vil tingene på sin måde. Beth er opdraget med en videre horisont, og virker som et mere glad og følelsesbetonet menneske. At de to blev gift var i sig selv overraskende, da de kommer fra meget forskellige baggrunde. Men gift blev de, og selvom ægteskabet måske ikke altid er lige lykkeligt, følger Beth sin mand til Lindø.

På øen kender alle hinanden, og her hjælper alle hinanden. Ingen kan have hemmeligheder, og det varer da heller ikke ret længe, før hele øen bliver involveret, da Niemann kommer op at toppes med deres medhjælper.

Trods problemerne går hverdagen sin gang, og vi følger arbejdet på gården, og hvordan Beth lærer de andre på øen at kende. Her er skæbner som alle andre steder, blot meget tættere på. Danmarksbilledet vises i en miniatureudgave på øen.

”Særlige vilkår” er skrevet i en meget snakkende stil. Der er ikke store beskrivelser af scenerne. I stedet får vi personernes tanker og samtaler. Det virker udmærket og giver plads til, at man selv bygger billederne op inde i hovedet.

Romanen foregår i 1950’ernes Danmark, og Aalbæk Jensen giver nogle fine beskrivelser af land-brugets forhold i den periode. Han formår også at skildre menneskerne godt med de forhold, der var dengang. F.eks. hvordan Beth hele tiden må tage sig i at ville knikse for frøken Herskind.

”Særlige vilkår” slutter meget brat, men fortsættelsen kan læses i ”Enkebal”, der dog ikke når op på helt samme standard.

Læs mere om ”Særlige vilkår” http://www.litteratursiden.dk/sw2028.asp

Gyldendal, 1997. 467 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.