Så må vi se af Sidsel Falsig Pedersen

Oprettet: 17.11.2008 - 19:06

Bog: "Så må vi se" af Sidsel Falsig Pedersen

Bogens forside

Indhold: Lysbilleder ; Flow ; Jeg håber at nogen ser mig ; En dejlig dag ; Kursus ; Udflugt ; Hun møblerer om ; Medfødt ; Star ; Weekendtur ; Kort ophold ; Havebanken ; Bella ; Ved sengen ; Middags

Forfatter: 
Sidsel Falsig Pedersen
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Tiderne Skifter
Sidetal: 
159
Lån bogen - Køb bogen

Ikke bare store ord er svære at sige, men stort set al kommunikation er vanskelig i disse mesterlige små "romaner i pilleform".

Utroskab, dødsfald, afsked af forskellig art, magtkampe, kærestesorger, misforståelser og "life in general" - små som store dårskaber og lidenskaber - alt det, der kan optage os som mennesker og fylde vore tanker og gode og onde drømme, kan findes i denne lille perle af Sidsel Falsig Pedersen.

På blot 159 sider har hun plads til ikke mindre end 26 ultrakorte og superkoncentrerede noveller, der hver især gennemlyser og spidder en hel verden af følelser og spændinger mellem mennesker. Novellerne spænder fra det helt hverdagsrealistiske til det fuldstændig surrealistiske, men for alle gælder det, at det er det usagte, der er det væsentligste. Læseren får ikke noget foræret i form af forklaringer eller andet "fyld". Således står det usagte og dirrer mellem linjerne og skaber fortættede og lettere foruroligende billeder, der er svære at ryste ud af hovedet efter endt læsning.

I Danmark er der i de senere år vokset en utrolig spændende generation af "sprogminimalister" frem. Disse formår at sige det hele uden at sige særlig meget og beviser, at en stor forfatter som Ernest Hemingway, der var en mester i antydningens kunst, ikke har levet forgæves. Med sin ekstreme sproglige præcision og sit næsten skræmmende skarpe blik for de psykologiske spil, der uafladeligt udspiller sig mellem mennesker, føjer Sidsel Falsig Pedersen sig på fornem vis ind i perlerækken, hvor Helle Helle og Naja Marie Aidt står som et par af de mest markante repræsentanter.

Meget rammende kaldes novellerne "små koncentrerede romaner i pilleform" på bagsideteksten – og de er virkelig voldsomt potente vitaminer til hovedet, som jeg varmt kan anbefale.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.