Rovdyrenes klub 2: Festen af Mangin og Dupré

Oprettet: 03.08.2017 - 10:10

Bog: "Rovdyrenes klub 2: Festen" af Valérie Mangin

Bogens forside

Tyveknægten Jack kæmper sammen med byens fattige børn mod sulten, mens de rige mæsker sig.

Forfatter: 
Valérie Mangin
Oversætter: 
Sebastian Weirsøe Flamant
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Zoom
Sidetal: 
56
Lån bogen - Køb bogen

Med London i 1800-tallet som malerisk kulisse oprulles en særdeles grusom gyserhistorie. Fransk tegneserie af fineste karat for det hærdede publikum.

Makkerparret Mangin og Duprè er ikke tidligere udkommet på dansk, men dette album, som er det andet bind af en afsluttet historie i to bind, er så absolut et nærmere bekendtskab værd og et glimrende eksempel på, at der på trods af de magre år for tegneseriemarkedet, stadig kan udgives rigtige tegneserier for voksne.

Historien foregår i midten af 1800 tallet og er i bund og grund en gyser, men tidsrammen og Londons miljøer og befolkningsgrupper giver fine associationer til især Charles Dickens 'Oliver Twist', men også Tv-serier som 'Ripper Street' og 'Penny Dreadful'.

Handlingen udspiller sig i London i 1865, hvor byens fattige børn må kæmpe mod sulten, mens byens rige mæsker sig. Drengen Jack har set sin far blive myrdet af den grusomme Bogeymand, men ingen vil tro hans historie. Faderen havde en fin slagterbutik, men nu er Jack nødt til at stjæle og hutle sig igennem for at klare tilværelsen.

I første bind kom Jack og rigmandsdatteren Elisabeth alt for tæt på en fornem klub af mænd, hvor også Elisabeths egen far er medlem. Klubbens forfærdelige hemmeligheder omfatter systematisk indespærring og misbrug af fattige børn, og særlige ritualer hvor børn i bogstavelige forstand udgør en del af menuen.

Jack og Elisabeth traumatiseres begge af deres væmmelige opdagelser, men begge får langsomt kæmpet sig tilbage til livet. Spørgsmålet er nu, om de to børn overhovedet har en chance mod de magtfulde voksne mænd, og om de kan nå at redde de indespærrede børn.

Det er en af den sags historier, hvor man både afskrækkes og væmmes, men hvor de flotte tegninger og miljøer er dybt fascinerende. De historiske fakta ovirker særdeles veldokumenterede, og de involverede personer og samfundstyper fungerer overbevisende.

Duprés flotte og stemningsfyldte illustrationer, hvor han mest benytter sig af mørke og dunkle farvenuancer, passer perfekt til historien og miljøet. Som i de rigtig gode tegneserier fungerer samspillet mellem tekst og tegninger til perfektion. Historien er bestemt ikke for sarte sjæle og måske lige på kanten til at være for meget, men flot er det.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.