Rottweileren af Ruth Rendell

Oprettet: 06.03.2006 - 13:05

Bog: "Rottweileren" af Ruth Rendell

Bogens forside

Krimi hvor mordene på en række unge piger er samtalestof i Inez Ferrys antikvitetsforretning - da en genstand fra en af de myrdede dukker op i butikken rettes søgelyset mod hendes lejere

Forfatter: 
Ruth Rendell
Oversætter: 
Asta Smith-Hansen
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Forum
Sidetal: 
331
Lån bogen - Køb bogen

Ingen bidske hunde, men londonere i dobbeltroller i vanlig sikker Ruth Rendell-stil. En tirrende psykologisk roman, hvor personerne ikke er, hvad de udgiver sig for.

Stedet er hjertet af London med kendte gadenavne som Edgware Road, Church Street, og personerne er en broget skare af londonere med multikulturel baggrund. Adskillige unge kvinder er blevet myrdet, brutalt kvalt med en el-ledning, og fundene af ligene er den makabre anledning, der sætter romanen i gang.

Inez har en antikvitetsforretning og supplerer sin indtægt med at leje lejlighederne oven over forrretningen ud. Hun har et fint forhold til lejerne og følger med i deres færden. Inez læser i avisen om de myrdede kvinder og om, hvorledes personlige ejendele er forsvundet fra dem. Uhyggen breder sig, da de omtalte genstande fra de myrdede dukker op i Inez' forrretning.

Morderen og hans motiver for at dræbe afsløres allerede 130 sider inde i bogen. Som lejer opfører han sig som en rigtig londoner og drikker the med Inez, men hans sind er splittet som en Dr. Jekyll/Mr. Hyde. Morderen er ingen rottweiler, der sætter tænderne i sine ofre, tværtimod er al fysisk kontakt ham imod.

Hermed har Ruth Rendell taget brodden af selve opklaringen og sat fokus på de psykologiske mekanismer, der bevirker, at personerne lever et dobbeltliv. I Inez' forretning arbejder Zeinab, en indisk skønhed: skrupelløst formår hun at udnytte to beundreres generøsitet og dermed tilføje sin familie en økonomisk gevinst.

"Skønheden og udyret"-temaet har været gennemgående i forfatterskabet, og også i denne roman finder vi heldigvis den smukke unge mand, som er ærlig, men erfaringsmæssigt uudviklet og ude af stand til at forholde sig til virkeligheden. Kun mosteren holder han af og føler sig tryg ved, så også hun må opgive at føre et andet liv og koncentrere sig om ham.

Den kriminelle verden fungerer på egne præmisser, idet opklaringsarbejdet næsten er ikke-eksisterende men varetages af en flok nærmest uduelige politifolk meget umage den kompetente Wexford fra andre Ruth Rendell-krimier.

Endnu en stor læseoplevelse for alle Ruth Rendell-fans, som gerne lader sig fange ind af hendes eksotiske men altid troværdige personer. 

Oversat af Asta Smith-Hansen. Forum, 2006. 331 sider. Kr 299,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.