Rosens navn af Umberto Eco

Oprettet: 01.05.2012 - 00:00

Bog: "Rosens navn" af Umberto Eco

Bogens forside

Gennem opklaringen af en række mord begået i et norditaliensk abbedi i 1327 gives et billede af middelalderens politiske og teologiske liv

Forfatter: 
Umberto Eco
Udgivet: 
1987
Forlag: 
Gyldendals Bogklub
Sidetal: 
485
Lån bogen - Køb bogen

Mord, kættere, mennesker der bliver brændt på bålet. Vi er tilbage i middelalderen i året 1327, hvor en munk bliver fundet død.

Franciskanermunken William af Baskerville ankommer sammen med sin lærling, Benedektinernovicen af adelig slægt, Adso fra Melk, til et abbedi i middelalderens Italien.  Et mord på en munk er muligvis blevet begået, og abbeden Abbone beder William om hjælp til at opklare, hvad der er sket. Med sin rationelle tilgang til opgaven virker han som kompetent til denne sag.

Dagen efter dør endnu en munk, og så er spændingen skudt i gang.

Vi kan betegne romanen som en middelalderkrimi, men den er dog meget mere end det.
Filosofiske betragtninger, indsigt i bøgernes verden, historisk indblik i konflikten mellem paven og kejseren (religiøs versus verdslig magt) og en ulykkelig kærlighedshistorie er også en del af denne tankevækkende roman.

Viden er også et omdrejningspunkt. Abbediet indeholder et utilgængeligt bibliotek, der gemmer på mange hemmeligheder. Efter sigende spøger det i biblioteket, og ingen tør nærme sig det. Dette lader William sig dog ikke afskrække af med sin rationelle tilgang til omstændighederne.

Jeg kommer til at tænke på, hvor diametralt modsat biblioteket i ’Rosens navn’ er af, hvad biblioteker er i dag med deres åbenhed og tilgængelighed, hvor alle i samfundet har ret til viden.  I ’Rosens navn’ er viden kun for de få indviede og ikke for de enfoldige/pøbelen. Holdningen dengang var, at bøger ikke skulle skrives på folkesprog, men på latin.

Romanen er relevant for vores tid. Vi kan læse ud af romanen, at fanatisme er roden til alt ondt. For hvad er sandheden i det hele taget? Er noget mere rigtigt end andet? Her ser vi tydeligt postmodernistiske træk i bogens angreb på universelle sandheder.

’Rosens navn’ er Umberto Ecos debutroman og nok den meste kendte, han har skrevet. Den er tillige filmatiseret med Sean Connery i hovedrollen og Christian Slater som den unge Adso fra Melk.

Romanen foregår over 7 dage, som igen er delt op i tidebønnerne: Matutin, Laudes, Prim, Ters, Sext, Non, Vesper, Kompletorium, og så er William og Adso også indimellem oppe om natten som et led i deres undersøgelse.

’Rosens navn’ er en roman, der kræver fordybelse og tålmodighed, og jeg synes det er en bog, der sagtens kan læses flere gange, da den indeholder flere lag. Det kan være svært at holde styr på det store persongalleri, især fordi de i mange tilfælde er ret overfladisk beskrevet. Kun nøglepersonerne har flere karakteristika.

I størstedelen af romanen synes jeg, Eco formår at sætte scenen, så mystikken breder sig. Dog er der også, for mig, kedelige og tunge passager. Men jeg synes sagtens, at den kan læses selektivt med fokus på det, der har interessen. Der er hele tiden noge,t der driver dig frem, så du bare MÅ læse, hvad der sker efterfølgende.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Alienum

    søn, 03/05/2015 - 18:45

    Fortællingen berører ikke alene fanatismen som sådan og de problemer der ledsager den, men konkret spørgsmålet om middelalderen. William af Baskerville henviser til briten Roger Bacon, og er i denne tankemæssige forbrødring sikker på at verden er anderledes end den fremtræder i den "officielle" udgave. I tiden før Copernikus, Brahe og Kepler m. fl. var verden en flade under en kuppel. Og sådan tænkte man. Trods de avancerede og vidunderlige gotiske katedraler, tænkte man anderledes end idag. "I middelalderen boede vi i faders hus. Efter renæssancen flyttede vi hjemmefra." Sagt meget enkelt. 

    William af Baskerville er et renæssancemenneske der er blevet født for tidligt. Eco lader ikke helten være italiener som sig selv. Italien gives rollen som det reaktionære ved inkvisitionen, der møder op for at "ødelægge alt." Den sidder på en magt der kræver at folket holdes i uvidenhed. I bogen, specielt belyst ved dramaet omkring den såkaldte anden bog af Aristoteles, som skulle rumme en lettere og lysere fortolkning af verden. Og netop denne bog er skrevet med giftigt blæk, som dræber uværdige, nysgerrige læsere. Med andre ord, vil døden ramme dem, der bevæger sig uden for de tilladte veje.

    Vi fornemmer at hvis blot bibliotekaren (den blinde munk, som ironisk nok ikke selv kan læse - hvorfor pokker skal han så have så megen magt?)var Baskervilles eneste modstander, så kunne bogen nok ende lykkeligt. Men desværre ikke.

    Bogen blev filmatiseret af Bavaria Film. Og man må sige med stor succes. Også for Connery, der før den tid mest var kendt som ham fra "James Bond filmene." Han kom vist med på et afbud fra Michael Caine, tror jeg.

    Den amerikanske "adonis" Ron Perlman yder et fantastisk bidrag i filmen. Hvem kunne have gjort hans parti bedre?

    Bogen er skrevet så den trods alt kunne filmatiseres. Noget andet kan ikke siges om Ecos senere "Foucaults Pendul," - en nutidsroman der også trækker tråde bagud til middelalderen - hvor der næsten ingen handling er. Det burde være næsten håbløst at filmatisere den!

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.