Røde Orm 1+2 af Frans G. Bengtsson

Oprettet: 18.04.2017 - 12:28

Bog: "Røde orm 1+2" af Frans G. Bengtsson

Bogens forside

SØFARER I VESTERLED og HJEMME I ØSTERLED er de to berømte skildringer af vikingen Røde Orms eventyrlige oplevelser på Harald Blåtands tid.

Forfatter: 
Frans G. Bengtsson
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
508
Lån bogen - Køb bogen

Bølgen sprøjter blåt og blodet rødt i Frans G. Bengtssons underholdende vikingeklassiker om Røde Orm.

I sommeren 2017 omdannes Moesgaard Museum til ramme for en dramatisering af Frans G. Bengtssons klassiske vikingesaga "Røde Orm” iscenesat af Det Kongelige Teater. Dramatiseringen og Litteratursidens samarbejde med DR om ”Historien om Danmark” har endelig fået mig til at læse 'Røde Orm', som jeg i mange år har ønsket, men aldrig taget sammen til.

'Røde Orm' er en rigtig actionfyldt røverhistorie om vikingehøvdingen Røde Orm, der som ung bliver taget til fange af en gruppe vikinger på vej på togt, men ender som et medlem af besætningen. Togtet fører Orm vidt omkring. Han både vinder og taber rigdomme og oplever mange eventyr. Han ror som slave for kaliffen i Cordova, bliver livvagt for Almansur ’den sejrrige’, møder den store danske konge Harald og forelsker sig i hans datter Ylva, deltager i et sejrrigt togt til England, lader sig kristne og bliver en stor og anerkendt høvding hjemme. 

Det er en historie fyldt med dramatik, politiske magtkampe, blodige slag, villige kvinder og togter fyldt med eventyr, guld og ære. Her sprøjter både bølgen blå og blodet rødt, og som læser føler man sig underholdt hele vejen.

'Røde Orm' er skrevet i 1941-1945 og udspiller sig på Harald Blåtand og Svend Tveskægs tid. Bengtsson lader således virkelige historiske personer og begivenheder stå som baggrund for Orms oplevelser, hvilket bestemt ikke gør læseoplevelsen mindre. For trods sine knap 80 år på bagen, er romanen både spændende og medrivende. Sproget er nøgternt og ind i mellem meget beskrivende, men med en dyb humoristisk understrøm der sine steder også levner plads til eftertanke. Det lidt gammeldags sprog giver en helt særlig tone til romanen, og det er absolut ikke uden grund, at Bengtssons roman betegnes som en klassiker.

Jeg er glad for, at jeg endelig har fået læst dette underholdende vikinge-epos, som jeg absolut kan anbefale til både drengerøve og vikingefans. Og skulle du få smag for mere, bør du heller ikke snyde dig selv for Knud H. Thomsens morsomme 'Mændene og skibet' eller Martin Jensens spændende 'Ravneflugt'.

På eReolen kan du både finde lydbog og e-bog af 'Røde Orm'. 

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.