Rockade af Mikael Strøm Eriksen

Oprettet: 01.10.2004 - 08:36

Bog: "Rockade" af Mikael Strøm Eriksen

Bogens forside

Nikki drømmer om at blive rockmusiker. Han får samlet et band, men vejen frem er fyldt med forhindringer, sprut, personlige uoverensstemmelser og arbejde, arbejde og arbejde

Forfatter: 
Mikael Strøm Eriksen
Udgivet: 
2004
Forlag: 
LiseLund
Sidetal: 
297
Lån bogen - Køb bogen

”Rockade” handler om musik, håb og drømme; vi følger medlemmerne af bandet, Rockade, og deres kamp for at slå igennem på den danske rockscene.

Talentet er der, men kan venskabet og ambitionerne stå distancen i forhold til bandets interne stridigheder? Interessant roman som går bag scenen på det danske musikmiljø.

Nikki fra Varde har talent for at skrive sange og spille keyboard. Han flytter til København, hvor han søger potentielle medlemmer til sit band. Dem finder han hurtigt, og bandet Rockade dannes. Det går dog knap så glat, som han havde forestillet sig. I vejen for pladekontrakten, berømmelsen og det store gennembrud, kæmper bandmedlemmerne privat - og internt - med konflikter som forskelligt ambitionsniveau, jalousi, kærlighed og alkoholisme.

Sideløbende med romanen, har forfatteren oprettet en hjemmeside om bandet (se www.rockade.dk). Her kan man læse om bandets historie, studere sangteksterne, læse koncertanmeldelser og skrive i en gæstebog. Der proklameres også, at bandets musik bliver lagt ud på hjemmesiden. Det fungerer godt, og det er med til at give historien en ekstra dimension.

Det er tydeligt, at Mikael Strøm Eriksen har lavet en grundig research, og at han ved meget om musikbranchen. Personskildringerne er dog, efter min smag, lidt for stereotype. Som inspiration til romanen, har forfatteren interviewet forskellige danske anonyme kendisser, og for mig gik der sport i at gætte på, hvem han har brugt som skabeloner til bandmedlemmerne, og hvem den narcissistiske radiovært, Niels Dan Vig, ”in real life” kan være?

Samtidig med ”Rockade” udkom Lasse Holms roman ”Pop”, der også handler om et bands kamp for at slå igennem i musikkens verden. Lasse Holm har produceret en CD med bandets musik på, som er vedlagt bogen. Jeff Matthews roman ”Wheelchair Wildstyle” indeholder også et soundtrack, med musik komponeret af Martin Hall. Er der ved at opstå en ny trend i form af romaner med soundtrack?

”Rockade” er Mikael Strøm Eriksens anden roman. I 2003 debuterede han med ”Vincit Omnia – livet er en TV-2 sang”.

LiseLund, 2004. 297 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.