Rita Korsika af Henning Mortensen

Oprettet: 24.09.2007 - 12:06

Bog: "Rita Korsika" af Henning Mortensen

Bogens forside

Grisefarmeren Bent William Stage og hans bror brugtvognsforhandler Frank har lyssky sager for, som den retlinede betjent Bente Møller ikke kan gennemskue - Imens forbereder Pava og Benny et stort c

Forfatter: 
Henning Mortensen
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
186
Lån bogen - Køb bogen

Bedrag, dobbeltbedrag og spil på flere heste. Henning Mortensen kører rundt med sin læser i sidste del af Sondrup-trilogien - og læseren elsker det!

"En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege". Det hed en roman af Suzanne Brøgger fra 1979. Henning Mortensens roman fra 2007 kunne måske have heddet "En gris der har været oppe at flyve kan man ikke eje". Men det hedder den ikke. Den hedder "Rita Korsika", og Rita Korsika er en gris. En lille gris, der på grund af en større samling af konspirationer for nylig har fået chancen til at forlade en moderne svinestald og flytte ind som kæle- og artistgris hos det unge par Benny og Pava.

Benny og Pava er, som de fleste af de øvrige personer, gamle kendinge fra romanerne "Næb & kløer" og "Ræven går derude". "Rita Korsika" er nemlig det tredje bind i Henning Mortensens Sondrup-trilogi. Jeg tror såmænd nok, at man kan læse den med fornøjelse uden af have læst de to første, men jeg vil bestemt anbefale at man tager hele turen, for det er en fryd. Henning Mortensen skriver, så det driver af humor, overskud og sans for at få sagt det, der skal siges.

"Rita Korsika" er en løjerlig blanding af krimi, slapstick og samfundskritik. Det er noget værre noget det hele, og alligevel sidder man og griner. Henning Mortensen beretter om et nutidigt Danmark, hvor det desværre viser sig, at der findes større farer end bjørneklo og dræbersnegle. Der findes mennesker. Måske en overskrift og et budskab kunne være: proportionssans, indfind dig!

Bedrag, dobbeltbedrag og spil på flere heste. Ingen har rigtig rent mel i posen, og egnens berømte konditor har fortsat andet end mel i posen og stor succes. Da historien starter, har man netop fået resterne af ligene fra "Ræven går derude" lagt i jorden. Men det varer ikke længe, før der atter skal graves huller – eller skal der?

For mig efterlader "Rita Korsika" flere gode spørgsmål. For eksempel: Hvad er Prins Pücklers fromage? Passer det, som svineavler Bent William Stage siger, at : "Jo flere svin, jo mindre lugt?" og kan det virkelig være sandt, at Henning Mortensen ikke vil fortælle flere historier fra Odder og omegn?

Gyldendal, 2007. 186 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.