Ret til at myrde

Oprettet: 26.11.2012 - 15:11

Bog: "Raskolnikov" af F. M. Dostojevskij

En ung begavet student forsøger ud fra en hensynsløs "overmenneskefilosofi" at begå et uopklarligt mord, men tvinges til at tilstå

Forfatter: 
F. M. Dostojevskij
Forlag: 
[Gyldendal]
Sidetal: 
2
Lån bogen - Køb bogen

Studenten Rodon Raskolnikov knalder en økse i skallen på en gammel kvindelig pantelåner og stjæler hendes guld.

Det er han i sin gode ret til, mener han. Mennesket er gud, når Gud er død.  Sin egen lovgiver så at sige.

Scenen er Sankt Petersborg i 1860erne. Raskolnikov er ludfattig og skal bruge den modbydelige pantelånerskes rigdom. Hans sociale nedtur har tvunget ham til at afbryde studierne. Hans endnu mere fattige mor og søster lider afsavn for hans skyld. Da planlægger han sit mord på pantelånersken, en modbydelig menneskelig lus, som ingen alligevel vil savne, skal være hans offer.

Han bliver dog ikke morder, fordi han er dårligt social stillet. Han bliver det, fordi han fornægter enhver tro på universelle og absolutte værdier. Hans handlefrihed er på ingen nåde begrænset.

Mordet er et resultat af nihilisme, og det fører senere Raskolnikov til et gennemgribende selvopgør, lidelse og til sidst den personlige frigørelse. Det sker, da han åbner sig for den kristendom, som Dostojevskij selv så som den eneste frelse fra den menneskelige lidelse. Selve grundtrækket ved vor eksistens.

Romanen »Forbrydelse og straf« (Raskolnikov) er som en kriminalroman. Mordet sker tidligt i romanen, så det er ikke det, der holder spændingen kørende. Det er morderens ønske om at holde politiet fra sagen. Svingninger i hans sindstilstand er flere gange ved at afsløre ham, og langsomt bliver hans identitet nedbrudt, så han søger en ny.

I politimanden og juristen Porfirij møder han sin ligemand. Der er ingen faste beviser, men vi ved, at politimanden ikke er uvidende. Spillet mellem Porfirij og Raskolnikov bliver en kamp på nerver. Kattens leg med musen. Snart er Raskolnikov den lille, snart er han den overlegne. Det er sindsoprivende spændende læsning. 

Hovedpersonen er selvvalgt ensom, da han afsondrer sig fra den omliggende verden, som han anser som svinsk og frastødende.

Raskolnikov møder det gode personificeret i den prostituerede Sonja, og uden om er der et perifert persongalleri med stemmer, der ligger i konstant strid. Det kan få romanens komposition til at virke noget rodet, og det var også det kritikerne af romanen hæftede sig ved i mange år efter udgivelsen.

Men det er et bevidst træk, at Dostojevskij ikke holder sine personer i helt så stram en snor. De er sat fri, og det er netop noget af det fine ved romanen, som mange af de senere eksistentialister som Albert Camus og Jean-Paul Sartre tog til sig. Snart styrer godheden, snart den mest modbydelige ondskab. Det er nogle gange knugende at læse. En fantastisk roman.

 

 

 

 

 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.