Rejsen til Rom af Alberto Moravia

Oprettet: 01.09.2001 - 08:09

Bog: "Rejsen til Rom" af Alberto Moravia

Bogens forside

Da den unge moderløse Mario genser sin far efter 15 års adskillelse, slipper erotiske kræfter løs omkring dem i skikkelse af en enke og hendes datter, faderens elskerinde, og mindet om moderen

Forfatter: 
Alberto Moravia
Oversætter: 
Ulla Kampmann
Udgivet: 
1992
Forlag: 
Holkenfeldt
Sidetal: 
215
Lån bogen - Køb bogen

Mario er 20 år og på vej til Rom for at besøge sin far, som han ikke har set i 15 år. Efter forældrenes skilsmisse og moderens død er han vokset op hos hendes familie i Paris.

Han er ensom, fantaserer sig til alt og er til rådighed for en hvilken som helst erfaring, som byder sig. Derfor er han også - let skeptisk - gået med til at møde en far, der ikke tidligere har kontaktet ham.

Faderen, der nu glæder sig til et nyt liv sammen med Mario, bor stadig i den samme lejlighed, hvor alt står uændret i mindet om hustruen. Dette får en fortrængt erindring frem i Mario - nemlig at han som barn så sin mor være sammen med en elsker i dagligstuen. I en tilstand af ensomhed og melankoli bliver Mario besat af fantasien om at gentage situationen på sofaen, med sig selv i elskerens rolle.

Han møder en kvinde, Esmeralda, og de indleder en erotisk leg med incestuøse undertoner. Men det viser sig, at hun er faderens elskerinde, og at de skal giftes og bo sammen alle tre. Den lykkelige slutning kan Mario ikke forestille sig, så han forlader sin fars lejlighed for at flytte ind hos Jeanne og Alda, mor og datter, som han mødte i flyet til Rom.

Her trækkes Mario ind i et spil, hvor datteren Alda vil ha' ham til at blive sin mors elsker. Samtidig er Mario tiltrukket af Alda, der minder om hans mor! Igen bliver han del af en pikant, men uholdbar trekant.

Italiens store forfatter Alberto Moravia (1907-1990) har i sit omfattende forfatterskab skildret bl.a fascismens forudsætninger, borgerlighedens tomhed, forholdet mellem mand og kvinde og ikke mindst seksualitetens væsen og altid med stor psykologisk indsigt. Flere af hans romaner er filmatiserede af de Sica, Godard og Bertolucci.

I "Rejsen til Rom", som er en af hans sidste romaner, driver det ned ad væggene med erotik, men på en skjult og indelukket måde. Vi er i borgerlige omgivelser, hvor kærlighed og nærhed er blevet til incestuøse fantasier, beluring og iscenesættelse.

I et sprog, der er dejligt enkelt og ligetil, funderer denne fascinerende roman også over det store og grundlæggende spørgsmål: hvad er meningen med livet. Er det kun tomhed og skuespil?

Alberto Moravia: Rejsen til Rom. Holkenfeldt/Aschehoug, 1992. 216 sider. Oversat fra italiensk af Ulla Kampmann efter "Il viaggio a Roma", 1988

Anbefalet af bibliotekar Susanne Balslev, Københavns Kommunes Hovedbibliotek

Romannet - 1. september 2001

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.