Rejse i blåt af Stig Dalager

Oprettet: 01.03.2005 - 17:16

Bog: "Rejse i blåt" af Stig Dalager

Bogens forside

Romanbiografi, som tager afsæt i H.C.Andersens morfinslørede tanker og erindringer om sit liv, da han ligger på dødslejet hos familien Melchior på "Rolighed" i 1875

Forfatter: 
Stig Dalager
Udgivet: 
2004
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
341
Lån bogen - Køb bogen

Eventyrdigterens liv skildres som en blanding af faktiske hændelser og eventyrenes historier og figurer - et univers i blåt og drømme.

"Der er én, der ligger og synger, en gammel mand. Er det ham selv?" Ja, H. C. Andersen er det. Han ligger på sit dødsleje i Villa Rolighed på Østerbro i København. Året er 1875.

Og vi får lov til at være vidne til digterens dødsmærkede febervildelser, forstærket af opiums-indtagelse og bliver deltagere i hans liv i brudstykkevise tilbageblik – en blanding af faktiske hændelser og eventyrenes historier og figurer – vi læser om hans reaktioner, vi møder de mennesker, han har kendt, oplever de rejser, han har foretaget, og er med, når eventyr, romaner, digte og dramaer bliver til, skabt på grundlag af begivenheder og iagttagelser.
Og det alt sammen er strikket sammen af en fiktionsforfatter, som naturligvis kan dokumentere en del, men må opfinde resten. For vi ved jo ikke, hvordan H. C. Andersens stemme har lydt, hvordan hans bevægelser, hans mimik, hans øjne har fået kontakt og virket på de mennesker, han omgikkes.

Men alligevel – og heldigvis – er vi og Stig Dalager ikke på helt bar bund, for meget skriftligt, både fra hans dagbøger, breve og selvbiografier kan jo bruges som grundlag for at lade os møde digteren indefra, og vi kan tro på autenciteten.

Hvad er det så for et portræt, Stig Dalager tegner?

Jeg møder en mand, der personligt havde brug for omverdenens accept, på den måde en sårbar person, men også en selvbevidst digter, der kendte sit værd og derfor naturligvis blev skuffet og fortvivlet, når han ikke fik ros og anerkendelse. En modig, rastløs kosmopolit, som trods et svingende helbred, begav sig ud på det dybe vand den ene gang efter den anden i form af strabadserende rejser. En splittet, åben person med en levende, nysgerrig optagethed af sin omverden og med en naturlig religiøsitet, som vel hørte hans samtid til. Jeg møder også digterens mere dæmoniske sider, i romanen bl.a. demonstreret af eventyret Skyggen, som jo handler om menneskets dobbeltvæsen.

Jeg møder en H. C. Andersen, som jeg har kendt i mange år, synes jeg. På den måde er Stig Dalagers roman ikke nytolkende, men fiktionsformen, skiftet mellem dødsleje og fortid er suverænt, det gælder også den originalitet, der ligger i Dalagers indfølende beskrivelse og fortolkning. Hans sprog er også en stor nydelse: empatisk, poetisk, uden at kamme over og blive sentimentalt og patetisk. Og heldigvis spiller digterens forhold til det erotiske ikke den store rolle i romanen, for hvor er det dog inderligt ligegyldigt, om han var til det ene eller det andet.

Og så er der titlen: ’Rejse i blåt’, der spiller på så mange aspekter. En dybtliggende melankoli og sørgmodighed hos H. C. Andersen, som udtrykkes i grundfarven blå. De er også blå, bjergene i yndlingsrejsemålet Italien, og himlen, vandet, fantasien, poesien, drømmene, kærligheden, døden ...

Jeg kan varmt anbefale Dalagers bog. Den er dejlig, smuk og varm, og hvis man ikke har stiftet bekendtskab med digterens liv og levned tidligere, kan den sagtens bruges som en anderledes og letlæst biografi.

Romanen har også succes i udlandet; foreløbig planlagt til at udkomme på otte forskellige sprog, bl.a. kinesisk.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.