Regn af Ulla-Lena Lundberg

Oprettet: 01.06.2000 - 08:00

Bog: "Regn" af Ulla-Lena Lundberg

Bogens forside

Bogens første halvdel skildrer en fortidig buskmand Brodds liv som regnmager og hulemaler.

Forfatter: 
Ulla-Lena Lundberg
Udgivet: 
1999
Forlag: 
Fremad
Sidetal: 
211
Lån bogen - Køb bogen

"Regn" består af to fortællinger fra Afrika, fortalt i jeg-form af henholdsvis drengen Brodd og den svenske vandingeniør Bengt.

Brodd tilhører en fortidig stamme af buskmænd. Disse jægeres liv styres af naturens omskiftelser i form af regntid, tørke og de svingende mængder af føde. Ritualer som regnmageri og hulemaleri er særdeles vigtige elementer i stammens tilværelse, og da Brodd viser sig at have særlige evner i den retning, bliver han lært op af stammens medicinmand Sværmende Bi. Brodd lærer at hidkalde regndyr i stammedansens trance, og han erfarer, hvordan der skal en særlig kraft til for at fæstne billeder på klippevæggene.

Bengt er i Afrika som bistandsarbejder, og hans projekt er en pumpestation, der kan forsyne et større område med rent vand. Ved indvielsen af pumpestationen forudsiger et indfødt åndemedie, at området vil rammes af tørke, og efter tre års mangel på regn har pumpestationen da heller ikke mere vand at pumpe op.
Gennem bekendtskabet med en engelsk museumsdame fatter Bengt interesse for egnens klippehuler, der er smykket med nogle unikke hulemalerier. I en bestemt hule har de indfødte afholdt regnceremonier i århundreder, helt op i nutiden, men hulen lukkes af myndighederne, angiveligt for at beskytte malerierne.
Da tørken hårdnakket fortsætter, begynder Bengt at tro, at der faktisk kan være en sammenhæng mellem tørken og åndernes vrede over den siddende regering og over, at det ikke længere er muligt at påkalde regnen i hulen.

Brodds fortælling er en fascinerende og fin skildring af et naturfolk.
I bogens anden del får man en klar fornemmelse af, at fortidens tro på ånder og magiske ceremonier ligger lige under den civiliserede overflade hos nutidens afrikanere, og sammenvævningen af bogens to fortællinger fungerer godt.

Tonen i de to fortællinger er meget forskellig - første del er nærmest lyrisk, anden del snarere humoristisk.

En meget læseværdig bog, især Brodds fortælling om buskmændenes liv i pagt med natur og ånder er fortrinlig.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.