Regine af Sørine Gotfredsen

Oprettet: 27.03.2006 - 12:05

Bog: "Regine" af Sørine Gotfredsen

Bogens forside

Regine Olsen er en stor beundrer af Søren Kierkegaard, og det lykkes i 1840 at blive forlovet med ham, men han har for mange følelsesmæssige lig i lasten og tanker i hovedet til at forholdet trods

Forfatter: 
Sørine Gotfredsen
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
428
Lån bogen - Køb bogen

Guldalderstøvet vejres grundigt bort over figuren Regine Olsen i en tanke- og sansemættet roman om, hvordan hun k u n n e have været…

"Vi får aldrig at vide, hvem Regine Olsen egentlig var, men som Søren Kierkegaards udvalgte kvinde blev hun det menneske, der i en periode stod ham nærmere end nogen anden. Derfor er Regine en historie værd. Hun er den, der lærte Kierkegaard at kende, inden hele verden tog ham til sig. Hun er den, der viser en vej ind til Søren." Slutter forordet. 

Blandt de fiktive bøger, der i disse år er kommet om Søren Kierkegaard, er denne seneste den fyldigste, såvel i omfang som i dén opgave, den stiller sig. Sammen med og ved Regine kommer vi uhyre tæt på mennesket og hans værk, to absolut uadskillelige ting. Gennem hendes møde med ham og det præg, det for livet sætter på hende, møder læseren selv denne forunderlige mand og hans svære kamp med eksistensen.

Bogen er ganske flot komponeret i en vekslen mellem den alvidende fortællers episke beretning om Regine, hendes – fiktive – fyldige dagbogsoptegnelser og Sørens – autentiske – breve til hende. Romanen er et absolut vedkommende og intenst nærværende portræt af Regines lange og brydefulde udviklings- og dannelsesrejse, fra hun som 15-årig yngste datter af den stilige, religiøse og højt respekterede etatsrådsfamilie møder den 24-årige laps og lediggænger. Selv i stærkt indre oprør mod den kvinderolle, der er tiltænkt hende, tror hun sig givet en højere og anden livsopgave ved at skulle lette den synds- og skyldbevidste og momentant tungsindige Søren på hans vej.

Blandt flere dejlige portrætter af personer nær Regine skal fremhæves det af professor Sibbern, hvis kærlige og indsigtsfulde hjælp og støtte hun søger. Han påpeger, at hun efter hans mening har haft uvurderlig betydning for Kierkegaard, ja at han måske næppe uden mødet med hende havde fundet ind til sin opgave og var kommet i gang med at skrive.

Tro ikke, at denne roman, ved at gå så dybt ind i det kierkegaardske univers, er hverken svær eller tør. Den er et varmt og engagerende tilbud til lægmand om at gøre rejsen med Regine ind deri – med risiko for at finde nysgerrighed og interesse for hans hele projekt, der stedse havde hver enkelts væren for øje.

Lindhardt og Ringhof, 2006. 428 sider. Kr 299,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.