Raseri af Salman Rushdie

Den amerikanske livsstil er taget på kornet i denne "rasende" gode roman af Salman Rushdie udgivet kort før 11. sept. 2001.

Malik Solanka er inder, født i Bombay, var professor i idehistorie ved Cambridge Universitet, men har nu helliget sig et dukkemageri, hvor dukken "Lille Hjerne" er blevet til et meget populært talkshow med filosoffer gennem tiden.

Pengene fosser ind, men Malik er blevet bærer af en uforklarlig vrede og er flygtet fra London til New York, fordi han er bange for at slå sin kone og lille søn ihjel. Her lander han i verdens metropol og møder nye muser, der inspirerer ham til nye virtual reality spil, der viser sig at være tættere på virkeligheden end han bryder sig om. Det er en skilsmissehistorie om en midaldrende mands midtvejskrise og stærk civilisationskritik. Der er et ordspil i den engelske titel "Fury", som i græsk mytologi er de rasende furier (erinyer), som straffer især for mened og uhævnet drab.

Først er det Malik, som er optændt af raseri, siden er det hans kvinder, men raseriet er til stede overalt, i medierne, i trafikken, som krigstrusler, i kærligheden mellem vold og begær: .."det raseri, som de ikke kunne formulere, som var født af det, som de, der havde så meget, aldrig havde formået at erhverve: mindrehed, almindelighed. Det virkelige liv."

Det er en gnistrende veloplagt roman, som nærmest blænder med sit store sproglige talent. Alle idiosynkrasierne over for det amerikanske, senmoderne samfund luftes storslået og elegant. Det er underholdende, morsomt og bidende aktuelt.

Salman Rushdie har med sin indisk-engelske baggrund tidligere beskrevet det multikulturelle samfund i de store romaner "Midnatsbørn" (1989), "Maurerens sidste suk" (1995) og den optimistiske novellesamling "Øst,Vest" (1996). Nu har han med stor selvfølgelighed skrevet sig ind i rækken af de nulevende store amerikanske forfattere, der spidder deres eget samfund, som fx Don DeLillo, Tom Wolfe og Jonathan Franzen.

Oversat af Thomas Harder. Gyldendal, 2002. 250 sider. Kr 295,-.