En varm og humoristisk bog om Matti og vennen Niila, der vokser op i det yderste Nordsverige i 1960'erne og 1970'erne og drømmer om at spille rockmusik.
Anbefalet af bibliotekar Steffen Kronborg, Bibliotekerne i Søllerød
Da Mikael Niemi præsenterede sin bog for et dansk publikum ved et arrangement på den svenske ambassade i januar 2002, stedfæstede han handlingens centrale lokalitet, lillebyen Pajala, på en usædvanligt håndgribelig facon. Niemi stillede sig op på et bord og bad tilhørerne forestille sig, at han var Sverige. Hvis man nu udnævnte hans ene snørebånd til Øresundsbroen, ville Pajala ligge lige under toppen af forfatterens tyndhårede isse! Meget illustrativt, meget morsomt - og en fin anskueliggørelse af Niemis kontante måde at angribe sit stof på.
Pajala ligger i den yderste afkrog af Sverige, lige på grænsen til Finland, og Vittula (frit oversat: Kussemosen) er et af de fattigste kvarterer i Pajala. Men Vittula er også hjemstedet for fortælleren i Niemis bog, og på mange måder er Vittula bogens egentlige hovedperson.
Vi befinder os i starten af 1960´erne, hvor civilisationen i form af asfalterede veje netop er ved at gøre sit indtog i det afsondrede lokalsamfund, og med asfalten følger det moderne velfærdssamfund - selv om Pajala har svært ved at omstille sig til de nye tider: "Udviklingen var gået så forbløffende hurtigt, at folk stadig følte sig fattige, selv om de var blevet rige.”
Det er naturligvis især byens ældre, som forsøger at holde fast i den gamle folkekultur, mens de unge er helt anderledes lydhøre over for den nye tids toner - som f.eks. de første takter i Elvis´ "Jailhouse rock": "Det var fremtiden. Sådan lød den. Musikken var som vejmaskinernes torden: et endeløst spektakel, der endte i horisontens purpurrøde solnedgang.
"Populærmusik fra Vittula" er en udviklingshistorie, som følger drengen Mattis vej fra det fattige ingenmandsland og ind i den nye tid, med rockorkestrets berømmelse som det fjerne drømmemål. Det er dog ikke målet, som har Niemis interesse, men derimod oplevelserne undervejs, og dem er der mange af.
Lige fra Mattis møde med bogens anden hovedperson, Niila, til de afsluttende frontberetninger fra nogle gevaldige drukgilder præsenteres læseren for et univers, som må forekomme en mere jordbundet sydskandinav aldeles eksotisk. Selv om Niemis egen kommentar til sagen er, at for ham repræsenterer Pajala det normale, mens det er resten af verden, der virker eksotisk. Det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser.
Det gennemgående motiv i "Populærmusik fra Vittula" er kultursammenstødet: sammenstødet mellem fortid og fremtid, mellem barndom og manddom, mellem religiøsitet og gudløshed - og frem for alt mellem finsk og svensk.
Pajala ligger i Sverige, og svensk er skolesproget, ligesom den svenske kultur er den officielle kultur i området. Men i Vittula er finsk det fremherskende sprog, og ikke engang rigsfinsk, men et lokalt talesprog, tornedalfinsk: "Vi talte finsk med accent uden at være finner, og vi talte svensk med accent uden at være svenskere. Vi var ingenting", reflekterer den unge Matti et sted i romanen og sætter dermed præcist fingeren på årsagen til det vemod, der løber gennem romanen parallelt med humoren: mindreværdsfølelsen hos befolkningen i en geografisk og kulturel udkant.
Sproget er det centrale tema i Niemis bog, som både via sin titel (populærmusik) og via fremstillingsformen (kapitelindledninger à la føljetonromanen) knytter an til en folkelig, mundtlig tradition. Med sine mange replikker er bogen da også uhyre let at læse; men rent sprogligt er der i øvrigt ikke noget folkeligt over Niemis fortælling, som vidner om en fremragende sans for såvel det talte som det skrevne sprog.
Det er en nydelse at læse Niemis flot sansede beretning - som tilmed er glimrende oversat til dansk af Lise Skafte Jensen. Niemi er selv blevet overrasket over bogens enorme succes i Sverige (600.000 solgte eksemplarer - heraf de 1.000 til Pajalas 2.000 indbyggere! – (2002)), men det er der nu ingen grund til.
"Populærmusik fra Vittula" er simpelt hen en velskrevet bog med en klassisk udviklingshistorie, tilsat en kraftig portion humor. En slags "Beatles kommer til Brovst" på turbo, udsat for en kolossal sproglig forædling.
Sådan en bog møder man ikke så ofte.
Niemi, Mikael: Populærmusik fra Vittula. Oversat fra svensk af Lise Skafte Jensen efter ’Populärmusik från Vittula’. Lindhardt & Ringhof, 2002. 247 sider
smag på bøgerne – en bid om dagen