PHASE af Jens Smærup Sørensen

Oprettet: 25.10.2010 - 13:49

Bog: "PHASE" af Jens Smærup Sørensen

Bogens forside

Andy Thomassen har et perfekt liv som dramachef, indtil et indbrud sætter gang i en langsom opløsning af normer og relationer og en social deroute - Han er ramt af den kulturelt betingede lide

Forfatter: 
Jens Smærup Sørensen
Udgivet: 
2010
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
279
Lån bogen - Køb bogen

Tv-mediets fokus på reality programmer kritiseres i romanen PHASE, der begynder godt og rummer mange fine idéer, men hvor læseren taber pusten undervejs. 

 Tv-dramachefen Andy Thomassen og hans kone finder en aften to indbrudstyve i deres hjem.  Dette bliver starten på en stor social deroute for Andy.  Han mister sin kone; han degraderes på jobbet, der i stigende grad er blevet meningsløst for ham; og han tvinges til at forlade sit sikre, arkitektbyggede villakvarter til fordel for et utrygt betonbyggeri med skudhuller. Som andre Smærupske karakterer oplever Andy en katastrofesituation, der enten fører til hans evige fortabelse eller hans frigørelse.

Andy fortæller selv historien i en selvbiografisk roman. I arbejdet med romanen reflekterer han meget over, hvordan han sprogligt kan konstruere den verden, der udgør romanen. Den store sprogbevidsthed, Andy demonstrerer, er et gennemgående træk ved Smærup Sørensens eget forfatterskab. Jeg blev dog i længden lidt træt af Andys overvejelser om, hvorvidt han bør skrive i første eller tredje person, eller når han forholder sig til sin kone som en karakter i sin bog frem for som en kvinde af kød og blod, der har forladt ham. Så truer konstruktionen af Andys biografiske roman med at overskygge selve fortællingen.

”Vi har jo brug for det hele (…) og helst på én gang”, siger en af Andys kolleger og henviser til Tv-stationens reality programmer.  Smærup Sørensen kritiserer dels Tv-kanalernes ensporede fokusering på chok-effekter, hvor ”almindelige” mennesker udstilles – og det samfund, vi lever i, hvor mange af os har det så godt, at vi behøver chok-effekter, der kan ryste os lidt, inden vi igen slukker for vores TV.

Jeg blev umiddelbart fanget af romanen, og jeg var generelt godt underholdt af de absurde beskrivelser af TV Tretten. Til sidst blev jeg dog mættet af alle de dramatiske ting, der sker for Andy, og som han samtidig tager forbløffende roligt. Som da hans bil sættes i brand, og han glæder sig over de fordele, det giver ham.

Jeg ville gerne have hørt mere om Andys forældre og deres indbyrdes forhold. Det antydes, at der gemmer sig en god historie her – og det er måske også Smærup Sørensens pointe: at her er der en historie og ikke bare reality? Læs bogen og døm selv.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.