Velfortalt, fabulerende roman om kærlighed og det svære familieliv. Men også om mærkelige passioner, overgreb og menneskelig ondskab.
Frode kommer i 1949 med et omrejsende tivoli til byen ved fjorden i Nordjylland. Da tivoliet rejser videre, bliver Frode. Han får arbejde på Theater Restauranten, hvor han hurtigt bliver meget vellidt pga. sin evne til at fortælle historier. Frode er en lille, nærsynet og tyndhåret mand på 49 år, men han tiltrækker kvinder. Han har aldrig sagt nej tak til en kvinde, men han er altid rejst videre efter kort tid.
Men ikke denne gang. Efter kort tid flytter han sammen med servitricen fra Theater Restauranten, den 15 år yngre Ruth. De får sønnen Tom og overtager sammen byens dampvaskeri. Både Ruth og Frode har hemmeligheder. Frode har en skjult tilbøjelighed, og Ruth fortæller ikke, hvorfor hun som meget ung stak af fra sit indremissionske barndomshjem i Hvide Sande og aldrig siden har set sine forældre.
Romanen handler dog ikke kun om Ruth, Frode og Tom. Men også om de andre beboere på Banegårdsvej. I mange af de store fine villaer bor der enkefruer, og de holder et vågent øje med alt, hvad der foregår på vejen – og med hinanden. Og så bor fru Andersen der. Hende besøger Tom tit som barn, især de dage den unge Elsa kommer og gør rent. Hende er Tom meget forelsket i. Hr. Andersen befinder sig kun ovenpå i huset, hvor han er helt stille om dagen, men skriger og jamrer hver nat, så hele kvarteret kan høre det.
Handlingen i ’Paradisets have’ finder sted i Hobro, hvor forfatteren selv er vokset op. Faktisk foregår historien i Lisbeth Bruns egen barndomsgade; Banegårdsvej, men historien er opdigtet, fortæller forlagsmaterialet.
Lisbeth Brun har en evne til at skrive, så man bare vender side efter side. Persontegningen er levende og troværdig, og i modsætning til forfatterens tidligere romaner er der i ’Paradisets have’ ikke kun kvindelige hovedpersoner. I sine fire forrige romaner viste Lisbeth Brun en formidabel evne til at skildre kvinder og kvindeliv, men hun er altså også fuldt ud i stand til at skrive om mænd, både de søde, de mærkelige og de modbydelige. Glæd dig til at læse om Paradiset og om slangerne!
smag på bøgerne – en bid om dagen
Ja, jeg er enig med anbefaleren. Det er en fantastisk god roman, og jeg synes at Lisbeth Brun er ufortjent overset af de danske dagbladsanmeldere. Gid hun snart slår igennem. Hanne Richardt Beck var også længe om at få lidt opmærksomhed. Jeg håber det sker SNART - ROS ROS til Lisbeth Brun - i håb om at hun holder fanen højt og bliver ved. Jeg skal i hvert fald nok formidle hendes fremragende romaner på bibliotekerne i Horsens kommune
/Nina