På skøjter til Antarktis af Jenny Diski

Oprettet: 31.07.2017 - 11:58

Bog: "På skøjter til Antarktis " af Jenny Diski

Bogens forside

Jenny Diski beslutter da hun er omkring de 50, at rejse til Antarktis. Det føles som en drift!

Forfatter: 
Jenny Diski
Oversætter: 
Juliane Wammen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
C&K
Sidetal: 
268
Lån bogen - Køb bogen

Jenny Diski har fremmanet et hudløst ærligt billede af sit liv med depression og hvordan hun klarede sig på trods. 

Som 48-årig lykkes det Jenny Diski at tage på et krydstogsskib med kurs mod Antarktis. Hun har siden sin ungdom forsøgt at omgive sig med så meget hvidt som muligt for at finde et fristed, hun kan flygte ind i. Denne søgen mod den hvide glemsel beskrives i bogens første sætninger: "Jeg er ikke helt tilfreds med graden af hvidhed i mit liv. Mit soveværelse er hvidt: hvide vægge, isede spejle, hvide lagner og pudebetræk, hvide persienner." Nu bliver drømmen om Antarktis til en nødvendighed for Jenny, og mødet med Antarktis byder på en uventet indre rejse tilbage til barndommens traumer.

Det var Jennys mor, der introducerede hende til is. Som ganske ung så moren hendes potentiale som skøjteprinsesse, men idyllen blev kortvarig og eksisterede kun på overfladen, og som teenager må Jenny kappe forbindelsen til sin mor. Hendes kontakt med den upålidelige far er sporadisk gennem hendes opvækst, og da Jenny er 19, går han bort. På skift med mødet med Antarktis oprulles hendes opvækst og psykiske lidelse, som hun lærer at takle og leve med. 

At et krydstogtskib betyder medrejsende, og at Antarktis ikke er tomt, men har et rigt dyreliv, havde hun ikke forventet som passager i kahyt nummer 532. Jenny Diski er en god iagttager, og bogen er fyldt med skarpe, humoristiske observationer af de andre passager samt søelefanter og pingviner. En yderst vellykket sammensmeltning af rejseoplevelser, erindringer og refleksioner fortalt med imponerende selvindsigt og tør humor.

Engelske Jenny Diski (1947-2016) skrev adskillige bøger, men udgives her for første gang på dansk i serien Rejsebiblioteket. Seriens bøger som blandt andet inkluderer På sporet af Italien af Tim ParksDown under af Bill Bryson og I Patagonien af Bruce Chatwin er ideelle til rejsebrug i format og vægt. ’På skøjter til Antarktis’ udkom oprindeligt i 1997, men har et langtidsholdbart indhold.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.