På kanten af Martin Jensen

Oprettet: 20.01.2017 - 15:10

Bog: "På kanten" af Martin Jensen

Bogens forside

En poetisk lille bog om tilgivelse. En pensioneret amatørornitolog har kappet forbindelsen til sin datter efter en skilsmisse. Datteren er først i 30’erne, arkæologuddannet og langtidsledig.

Forfatter: 
Martin Jensen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
168
Lån bogen - Køb bogen

En fin, sanselig og lavmælt roman om svigt og tilgivelse. Martin Jensen er en fremragende fortæller.

De fleste kender sikkert Martin Jensen fra de to eminente historiske krimiserier om byfogeden fra Assens og kong Knuds to snushaner, Halfdan og Winston. Men Martin Jensen har også skrevet meget andet, og nu er han aktuel med samtidsromanen ’På kanten’.

Vi følger to personer. En yngre kvinde, der flytter ind i en faldefærdig rønne i Harrested skov på Fyn, og en ældre mand der bor i udkanten af samme skov.

Hun har færdiggjort sin uddannelse som arkæolog, men hun har ikke kunne finde fast job og er nu røget på arbejdsmarkedsydelse. For at få pengene til at række har hun sovet på sofaen hos veninder, men hun er træt af at være en byrde, så da hun finder det gamle hus uden ejere, bliver hun ”udkantsstormer”.

Han er fugleinteresseret og lever alene. Han har været gift, men da han opdagede, at konen var ham utro, smed han både hende og datteren ud. Siden har han ikke ønsket at se nogen af dem, selvom datteren flere gange har forsøgt at genoptage kontakten med ham.

’På kanten’ er på den ene side ganske udramatisk – her er hverken mord, misbrug eller andre katastrofer. På den anden side rystes menneskene i romanen i deres grundvold. Hun, fordi hun kæmper for at finde en plads i tilværelsen, hvor ingen tilsyneladende kan bruge hendes arbejdskraft. Han, fordi han ikke kan tilgive datterens svigt i forbindelse med morens affære.

Men hvor hun nægter at lade ydre omstændigheder definere sig, og ihærdigt søger alle jobmuligheder og på anden vis holder fast i samfundet, så kan han ikke slippe sit nag. Et nag, der spærrer ham inde med vreden og uforsonligheden i et selvskabt fængsel.

De to umage personer møder hinanden i skoven, da han falder omkuld med pludselige smerter. Trods deres forskelligheder opstår en form for venskab langsomt, uden at de dog bliver fortrolige. Men kan denne lille pause i hverdagens fortrædeligheder vare ved?

Martin Jensen er en fremragende fortæller. Hvad enten han skriver historiske krimier eller samtidsromaner, så får han sine karakterer til at fremstå som levende, nuancerede personer. Martin Jensen fortæller lavmælt, men samtidig sanseligt, så man mærker kulden i den utætte og klamme rønne, når kvinden skal sove, eller følger fuglenes flugt over fjorden når manden går sin daglige tur. Det er enkelt og smukt, og samtidig fyldt med nuancer.

’På kanten’ er en roman om svigt og tilgivelse. Om hvordan man ødelægger fremtiden, hvis man ikke tilgiver fortiden, men i stedet lader sig synke ned i et selvskabt helvede af vrede, sorg og uforløst kærlighed.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.