På grænsen af Lisbeth Brun

"På grænsen" af Lisbeth Brun

Bogens forside

Ellen fortæller selv om det vanskelige ægteskab med sin schweiziske mand -  De er begge utro, og Ellen udvikler et givende venskab med en blind ung mand, som hun rejser til Afrika med.

Udgivet: 
2007
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
270
Lån bogen - Køb bogen

Ellen Hansen fra Ribe forelsker sig i læge-Peter fra Schweiz - Ellen bliver gravid, Peter frier og de bosætter sig i Peters hjemland i Peters families hus og Ellen overtager helt og aldeles den schweiziske familie Haubenthals kultur. Tiden er slutningen af 60'erne og 70'erne og først efter 20 års ægteskab melder krisen sig.

Ellen ser tilbage på årene som veletableret lægefrue i en for hende fremmed kultur, og hun analyserer på forholdet mellem ægtefæller, på forholdet mellem børn og forældre og på forholdet til naboer og venner.

Det er god og klog læsning, og jeg vil uden tøven kaste mig over Lisbeth Bruns tidligere udgivelser. Jeg blev positivt overrasket og havde forventet lidt sødsuppe kvindelitteratur, men er i stedet blevet tilført begavet parforholdslitteratur, og mindst 2 dejlige kærlighedshistorier oveni.

Til top